I moderne tid har journalister via nyhedsmedier haft en afgørende funktion og betydning for at etablere, vedligeholde og håndtere den demokratiske offentlighed. Men hvad betyder et stadig mere sammensat og fragmenteret medielandskab for journalistikkens rolle samt mulighed for at navigere?

Siden årtusindskiftet har offentligheden undergået store ændringer. Helt nye rammer og betingelser er skabt for journalistikkens funktioner i en demokratisk offentlighed af blandt andet digitalisering, internet, sociale medier, udenlandske techgiganter, professionalisering af organisationers kommunikation og færre traditionelle massemedier.

På plussiden har det betydet en mere demokratiseret adgang til massekommunikation. Men samtidig har udviklingen reduceret betydningen af den journalistiske professions håndtering af offentligheden og udfordret den traditionelle journalistiske professions autoritet og legitimitet. Og måske endda rokket ved hele ideen om, hvad en demokratisk offentlighed kan og også bør yde i den samfundsmæssige udvikling.

Tidligere var journalister og nyhedsmedier de helt centrale omdrejningspunkter, disse bliver i stigende grad suppleret med nye medieplatforme og stadig flere forskellige former for professionelle kommunikatører. Nye relationer er skabt mellem journalistik, offentlighed og demokrati. Men hvilke, og med hvilke konsekvenser?