

Medieproduktion og Ledelse
Styr på det kreative
Introduktion
MPL er en projektlederuddannelse med fokus på medieproduktion. Det er en uddannelse for dig, som vil lære at styre og lede kreative processer.
Som MPL’er har man mange forskellige jobmuligheder, og MPL-kompetencerne er efterspurgt mange forskellige steder i mediebranchen.
Hos os får du mulighed for at kombinere kreativitet med en interesse for forretningsforståelse og ledelse. Forretningsforståelse er en central kompetence på MPL, uanset om du arbejder på et reklamebureau og skal hjælpe dine kunder med at få succes med deres forretning, om du arbejder internt i en virksomhed eller en organisation med jeres egne projekter, eller om du arbejder som selvstændig eller i en start-up.

Video: Antonia Steiner
Gældende studieordninger Medieproduktion og ledelse:
Studieordning gældende for MPL-studerende med studiestart 2022 eller tidligere(pdf)
Studieordning gældende for MPL-studerende med studiestart 2023 eller senere (pdf)
Information
Varighed: 3 år |
Studiested: København |
Praktik: 5 måneder |
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller en af disse relevante erhvervsuddannelser: Film- og tv produktionsuddannelsen (trin 2), Fotograf, Grafisk tekniker, Mediegrafiker (trin 2), Digital Media, Teater-, event- og av-tekniker, samt engelsk på B niveau |
Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00 via optagelse.dk |
Optagelsesprøve: Ja |
Studiestart: September |
Antal optagne pr. år: 50 |

Hvordan arbejder vi på studiet?
På første semester bliver du introduceret til medieverdenen og til grundlæggende økonomi og markedsføring.
Derefter lærer du om projektledelse og projektstyring. På andet semester arbejder vi med både traditionelle projektstyringsmodeller, med iterative modeller og dynamisk projektledelse. Du bliver også trænet i din rolle som projektleder, hvor du skal kunne bruge dig selv til at styre, lede, pitche og kommunikere skriftligt, mundtligt og visuelt.
På MPL er vi specialister i projektledelse, men generalister i forhold til medieproduktion. Det, vi arbejder med, kan anvendes til at lede og styre projekter inden for alle kreative erhverv
Bård Blytt Sandstad, uddannelseschef MPL
Omdrejningspunktet for vores blik på projektledelse er medieproduktioner. Det betyder, at du også får et semester, hvor du arbejder hands-on med videoproduktioner, grafisk produktion og online og digitale produktioner.
De sidste tre semestre har du mulighed for at fordybe dig og specialisere dig på et internationalt semester i Danmark eller i udlandet, i et halvt års praktik og det afsluttende BA-projekt, hvor du selv vælger emne og retning.
Hvor får man job?
MPL-uddannelsen er bygget op, så du har stor mulighed for at skabe din egen profil i forhold til dine interesser og kompetencer, og det giver mange forskellige jobmuligheder, når du er færdig. MPL-studerende og MPL-dimittender arbejder blandt andet med reklame og kommunikation, digital udvikling, produktionsledelse af TV, influencere og i musik- og kulturlivet.


Bæredygtig medieledelse bliver pensum for MPL-studerende
På Medieproduktion og Ledelse ruster man sig til fremtidens grønne krav med det nye fag ’Sustainable Leadership’ på uddannelsens internationale semester.

CEO som 23-årig: Celina stiftede virksomhed inden hun blev færdiguddannet fra MPL
Dimittend fra Medieproduktion og Ledelse på DMJX har lavet en streamingbaseret forældreguide sammen med børnepsykologen Ulla Dyrløv.