Kommunernes ulovlige propagandamaskineri skal bremses af nyt tiltag
Borgmestre og forvaltninger blæser på den lovgivning, som skal forhindre, at offentlige kommunikatører laver spin og rosenrøde fortællinger. Det er en granat under demokratiet, mener ekspert, som vil have kodeks.
Borgmesterens muntre ansigt på skattebetalte outdoorbannere. Hurrafortællinger fra ældreforvaltningen. Pressemeddelelser i hobetal, hvor borgmesteren er den altdominerende kilde.
Det er ikke noget, som foregår i Nordkorea, men i mange af landets 98 kommuner.
Ifølge kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, laver den massivt voksende kommunale kommunikationsstab masser af god og oplysende kommunikation. Men nogle steder også spin og propaganda, som har til hensigt at skabe glansbilledfortællinger om kommunen, dens borgmester, rådmænd eller forvaltninger.
Det er ikke bare misvisende. Det er også ulovligt!
- Kommunikationsafdelingen må ikke agere propagandabureau for borgmesteren. Det er i strid med forvaltningsloven. I staten må politikerne ansætte særlige rådgivere. Men en offentligt ansat må ikke være partipolitisk. Det gælder for kommunikationsmedarbejdere på samme måde som for skolelærere og socialrådgivere, siger Roger Buch.
En offentligt ansat kommunikationsmedarbejder må ikke være partipolitisk. Det er i strid med forvaltningsloven.
Roger Buch, forskningslektor
Ifølge kommunalforskeren er der dog masser af kommunikationen, der går for vidt. Ofte er der kun let overtrådt, men det er heller ikke svært at finde deciderede skræmmeeksempler.
- Det er alt fra kampagnekommunikation til grelle eksempler, hvor forvaltninger i samme kommuner bekriger hinanden med hjælp fra kommunikationsafdelingerne. Den går ikke, for de offentlige kommunikatører er ansat til at betjene hele kommunalbestyrelsen, ikke en enkelt rådmand, borgmester eller parti, siger han.
Vil have indført public service-kommunikation
Det er en trussel for demokratiet, når borgere, lokalmedier og SoMe-kanaler overøses med positive fortællinger og kampagner i forklædning. Samtidig kan det udsætte den enkelte kommunikationsmedarbejder for et stærkt krydspres at skulle vælge mellem at gøre sine chefer tilfredse eller at overholde loven.
Derfor vil Roger Buch have indført en klar kommunikationsetik, som tager udgangspunkt i forvaltningsloven og som minder om de public service-krav, mange danske journalister arbejder under.
Roger Buchs regler foreskriver blandt andet, at kommunikationen skal bygge på sandhed, at den skal være partipolitisk neutral og ikke være ensidig til fordel for ledende politikere samt, at kommunikationen ikke alene må handle om organisationens succeser, men også om fejl, problemer og mangler.
Han har lavet dette skema med krav til public-service-kommunikation:
Uenige kommuner understreger pointen
Selv om kravene ifølge Roger Buch er ganske rimelige, forudser han, at nogle kommuner vil værge sig mod at ”underskrive” regelsættet.
- Nogle kommuner lever allerede op til idealerne. Andre vil sige, at det er urealistisk og helt ude af trit med virkeligheden, og det er netop pointen: Nogle steder i kommuner og regioner har den offentlige kommunikation helt afkoblet sig forvaltningsloven og generelle spilleregler i et demokratisk samfund, siger Roger Buch.
Han håber dog, at forslaget som minimum kan åbne op for diskussion og selvrefleksion i kommunerne.
- Og hvis ikke de vil tilslutte sig det, kan det også være en mulighed, at de fagforeninger, som organiserer kommunikatørerne, laver et Public service-kodeks, så deres medlemmer har nemmere ved at sige fra, når de oplever at skulle udføre ulovlige opgaver. Det er både en kamp for at beskytte den enkelte medarbejder og for det lokale demokrati, siger Roger Buch.