Center for Journalistik og Demokrati

Demokrati forudsætter en demokratisk offentlighed. I moderne tid har journalister via nyhedsmedier haft en afgørende rolle i at etablere, vedligeholde og håndtere den demokratiske offentlighed. Center for Journalistik og Demokrati på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole undersøger og reflekterer over journalistikkens mulighed for at navigere i et stadig mere sammensat og fragmenteret medielandskab.

Siden årtusindskiftet er der kommet en lang række alternative medieplatforme. Techgiganter, influencere og politikere med aktive SoMe-profiler kæmper således en stadig mere indædt kamp om retten til at blive hørt og dermed accepteret som autoriteter. Denne udvikling har betydet:

• demokratiseret adgangen til massekommunikation;
• skabt offentligheder præget af særinteresser med potentielle demokratiske underskud;
• reduceret betydningen af den journalistiske professions håndtering af offentligheden
• udfordret den traditionelle journalistiske professions autoritet og legitimitet og
• måske endda rokket ved hele ideen om, hvad en demokratisk offentlighed kan og også bør yde i den samfundsmæssige udvikling.
• Journalistikkens demokratiske funktion er ikke længere givet i de nye offentligheder. Det er heller ikke givet, hverken at de nye offentligheder er demokratiske, eller at de ikke kan blive mere demokratiske.

Det er således en række spørgsmål, der kan være relevante at undersøge i regi af centeret:

• Hvad vil det sige, at noget er i offentlighedens interesse? Indenfor journalistikken og juraen arbejder man med dette kernebegreb, men holder de traditionelle fortællinger herom stadig vand?

• Hvilke professioner og institutioner bærer i dag på en særlig demokratisk forpligtelse, og vil de vedblive med det?

• Skal de gamle fortællinger om forholdet mellem demokrati og den fjerde statsmagt (journalistikken og medierne) fastholdes, opdateres eller erstattes af helt nye fortællinger?

• Et demokrati må gå ud på, at alle bliver hørt i den offentlige samtale. Er der stadig grupper og interesser, der ikke har en stemme? Og er det et problem? Hvad kan der i givet fald gøres ved det?

• Nye medietyper medfører, at man ikke kan regne med, at offentligheden samler sig til et hele (hvilket den muligvis aldrig har gjort). Hvornår er det et problem? Og hvornår er det et gode?

• Er det et problem, hvis konkurrerende offentligheder også fører til en diversitet i sandhedsopfattelser?

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram