BA Journalistik

Journalistik

Kan du stille skarpt?

…..på verden omkring dig? Stille de væsentlige spørgsmål? Tør og vil du møde mennesker og spørge til deres historie? Kan du arbejde hurtigt? Kan du give og modtage kritik? Kan du læse til tider store mængder tekst? Har du mod på både at skrive, filme og lave lyd? Så skal du måske læse journalistik.

I en verden, der svømmer i information, har journalistikken og journalisterne en central rolle i at undersøge, sortere, kvalificere, kontrollere og vælge det vigtigste ud. Vi lærer dig både teknikkerne og evnen til at reflektere over brugen af dem. 

Du lærer det hele

  • Du får interviewteknik, der ruster dig til at analysere et interview og stille de spørgsmål, der giver gode svar.
  • Du kommer til at arbejde med at vinkle dit stof, så du kan vælge til og fra. 
  • Du lærer at researche systematisk og grundigt og tænke kritisk og analytisk.
  • Du bliver trænet i at formidle – både på skrift, på video, på foto og på lyd.

Studieordning på Journalistik (PDF)

Information

Varighed: 4 år
Studiested: Aarhus
Praktik: 18 måneder
Adgangskrav: Ingen (kun optagelsesprøve)
Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00 via optagelse.dk (kun kvote 2)
Optagelsesprøve: Ja
Studiestart: September og februar
Antal optagne pr. år: 224
Maja Egelund

Spørgsmål?

Maja Egelund
51 32 72 42 / meg@dmjx.dk


Du er nødt til at prøve det af
 

Huda El Kot er nyuddannet journalist fra 2021. 

Studiet, praktikken og arbejdet som journalist

Hvordan bliver du undervist?

Først er du fire semestre på skolen – med mindre du tager til udlandet undervejs. Så er du i praktik på en medievirksomhed i 1,5 år, før du afslutter uddannelsen med et halvt år tilbage på skolen, hvor du laver din afsluttende opgave. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og forelæsninger, og til nogen fag skal du læse store tekstmængder, mens andre opgaver kræver mod og initiativ, når du skal ud af huset og finde kilder til dine historier. Hvad det kræver af dig, skriver lektor Søren Boy om her. 

Du må gerne fejle, bare du lærer noget af det. Så du får altid feedback på det, du afleverer – enten fra dine medstuderende eller fra din underviser

Søren Boy - Lektor på Journalistik

Nysgerrig, ambitiøs og selvstændig

Hvad kræver det af dig? Du skal være nysgerrig, ambitiøs, have lyst til at møde mennesker, kunne arbejde selvstændigt, være klar til at samarbejde og kunne stå nogenlunde fast i en omskiftelig hverdag.

Hvilke job er der i den anden ende, tænker du måske? Du kan komme til at producere indhold på både skrift, billede eller lyd i et af landets mediehuse, du kan blive selvstændig, du kan arbejde med kommunikation, sociale medier eller alt muligt andet.