

Journalistik
Kan du stille skarpt?
Kan du stille skarpt?
I en verden, der svømmer i information, har journalistikken og journalisterne en central rolle i at undersøge, sortere, kvalificere, kontrollere og vælge det vigtigste ud. Vi lærer dig både teknikkerne og evnen til at reflektere over brugen af dem.
Varighed: 4 år |
Studiested: Aarhus |
Praktik: 18 måneder |
Adgangskrav: Ingen (kun optagelsesprøve) |
Ansøgningsfrist: 15. marts (kun kvote 2) |
Optagelsesprøve: Ja |
Studiestart: September og februar |
Antal optagne pr. år: 224 |
Huda El Kot er nyuddannet journalist fra 2021.
Først er du fire semestre på skolen – med mindre du tager til udlandet undervejs. Så er du i praktik på en medievirksomhed i 1,5 år, før du afslutter uddannelsen med et halvt år tilbage på skolen, hvor du laver din afsluttende opgave. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og forelæsninger, og til nogen fag skal du læse store tekstmængder, mens andre opgaver kræver mod og initiativ, når du skal ud af huset og finde kilder til dine historier. Hvad det kræver af dig, skriver lektor Søren Boy om her.
Du må gerne fejle, bare du lærer noget af det. Så du får altid feedback på det, du afleverer – enten fra dine medstuderende eller fra din underviser
Søren Boy - Lektor på Journalistik
På Journalistuddannelsen er der flere forløb, hvor du skal vælge, om du vil specialisere dig i skrevne medier, radio/podcast eller tv/video. Se et eksempel på en kort video til sociale medier fra tv-forløbet her.
En kort dokumentarfilm om livet på mindre øer i Færøerne har været udtaget til en lang række filmfestivaler for unge filmskabere. Dokumentarfilmen er produceret af tre DMJX-studerende på forløbet International Video Journalism i 2020 og var tæt på ikke at blive til noget på grund af corona.
Simone Nilsson dimitterede i sommeren 2020 med en modig og utraditionel BA-opgave: et essay om et forlist kæresteforhold.
Hvad kræver det af dig? Du skal være nysgerrig, ambitiøs, have lyst til at møde mennesker, kunne arbejde selvstændigt, være klar til at samarbejde og kunne stå nogenlunde fast i en omskiftelig hverdag.
Hvilke job er der i den anden ende, tænker du måske? Du kan komme til at producere indhold på både skrift, billede eller lyd i et af landets mediehuse, du kan blive selvstændig, du kan arbejde med kommunikation, sociale medier eller alt muligt andet.
Tidligere chefredaktør Kristoffer Eriksen havde en efter eget udsagn kaotisk start på karrieren, men han har lært en masse undervejs. Han opfordrer til, at man er åben for alle muligheder og følger sine interesser, når man skal finde en praktikplads.
Sex på P3, VM i Qatar, intern kommunikation, radiobiograf og bordtennisturnering. Programmet spændte vidt på DMJX Festival, hvor de studerende overtog campus for en dag.
Erhvervsmedier pibler frem, og flere får job indenfor erhvervsjournalistikken. Nyt forløb skal styrke interessen for feltet.