Skip to main content

Værd at vide - til dig i  A-kassen 

Du kan – som karrierekonsulent i en A-kasse i Storkøbenhavn – henvise ledige fra formidlingsbranchen til et formelt kompetencegivende uddannelsesforløb, der giver den ledige flere jobmuligheder. Forløbet er gratis for både A-kassen og den ledige. 

Coronapandemien har øget arbejdsløsheden inden for fagområderne journalistik, kommunikation og grafisk design.

På baggrund af dette har DMJX med samarbejdspartnerne AJKS og Jobcenter København søgt statens særlige COVID-pulje – og har fået tilsagn om støtte til kompetenceløft af ledige i formidlingsbranchen. 

Vi kan derfor med stor glæde tilbyde ledige i formidlingsbranchen gratis opkvalificering på et af de tre uddannelsesforløb, der er beskrevet længere ned på siden.

Alle tre uddannelsesforløb klæder den ledige på til at varetage en del af de blækspruttefunktioner, som kræves i flere og flere i formidlingsjobs.

Forløbene er omkostningsfrie for deltageren, Jobcenteret og A-kassen  

Det skal du vide som karrierekonsulent i A-kassen

  • Alle tre forløb overholder de gældende regler for tilgængelighed for arbejdsmarkedet.
  • Forløbene har 19 undervisningstimer om ugen, fordelt over 6 uger.
  • Deltagerne får, udover det faglige indhold, også hjælp til at definere et bredere jobsøgningsfelt. 
  • Den ledige skal have en formidlingsfaglig baggrund og opfylde optagelseskriterierne for hhv. diplom- eller akademiniveau.
  • Det er i sidste ende DMJX’ studieadministration, der beslutter, om en ansøger opfylder de formelle adgangskrav. 

Hvis den ledige får tilladelse fra A-kassen til at deltage, skal A-kassen fremsende et bekræftelsesbrev til den ledige. 

I bekræftelsesbrevet anføres

  • hvilken af de tre tilbud den ledige har fået tilladelse til at deltage i
  • navn og telefonnummer på den lediges kontaktperson i A-kassen
  • den lediges navn og fødselsdato.

DMJX bruger bekræftelsesbrevet til at sikre, at den ledige har fået tilladelse til at deltage.

Formelle adgangskrav for deltageren  

Deltageren skal have en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af deltagerens arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Realkompetencevurdering 

Hvis den ledige har brancherelevant erhvervserfaring, men mangler uddannelse på området, kan man søge en såkaldt realkompetencevurdering. Vurderingen afdækker, om ansøgeren, med sin erhvervserfaring, er kvalificeret til at deltage i kurset. 

Det er DMJX der foretager denne vurdering og i sidste ende beslutter, om en ansøger er optaget eller ej. 

Tilmelding til uddannelsesforløbet sker på følgende måde: 

  • Efter en eventuel samtale med en karrierekonsulent i A-kassen beslutter den ledige sig for at deltage i et af de tre uddannelsestilbud.
  • Den ledige vælger det tilbud, der passer bedst til behov og erfarings-/uddannelsesniveau.
  • A-kassen godkender den lediges deltagelse på kurset og sender et bekræftelsesbrev, som den ledige skal bruge, når hun/han søger kurset.
  • Den ledige ansøger nu om optagelse på et af de tre kursustilbud via dmjx.dk.
  • Hvis den ledige bliver optaget, modtager hun/han et optagelsesbrev og en litteraturliste.

DMJX opfordrer også den ledige til at kontakte jobcenter for at informere om deltagelsen i kurset (evt. Med henblik på at fritage den ledige for fremmøde etc. på jobcenter, så længe kurset pågår)

Læs mere om de tre uddannelsesforløb her
Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt