Skip to main content
Kurser for ledige – Indhold på sociale medier

Indhold på sociale medier (for ledige)

Kompetenceløft til dig der er ledig i formidlingsbranchen.

Med formidlingserfaring som journalist eller kommunikatør bliver du med dette kursus opgraderet til at producere kvalitetsindhold på sociale medie-platforme. 

På dette 10 ECTS-points-forløb på diplomniveau, fordelt på 6 uger, og med afsluttende eksamen, undervises du i, hvordan du kan arbejde meget mere strategisk og målrettet med indhold på sociale medier – herunder kanalvalg, målgrupper, content og community management. 

Du lærer at tænke content på tværs af platforme – og samtidig sikre den røde tråd i indholdet. 

På kurset lærer du:

  • at udvikle indholdskoncepter til sociale og digitale medier
  • at genkende effektivt og engagerende indhold
  • at skrive tekster til sociale og digitale medier og forstå, hvordan tekster bliver læst og brugt online
  • at forstå hvordan du effektivt distribuerer og målretter dit indhold til de mest almindelige platforme
  • at kunne bestille, briefe på og evaluere fx grafik, video og live-produktion til brug på sociale medier
  • at forstå og udvikle din organisations indholdsarbejdsgange, herunder det redaktionelle, det kreative og det tekniske.

Efter forløbet kan du: 

  • måle på hvordan content performer 
  • designe og eksekvere content-kampagner
  • definere målgrupper og versionere indhold efter platform og målgruppe
  • arbejde med tilgængelige kanaler og platforme og implementere, måle og justere løbende, så du opnår størst effekt.

Kurset bestås ved en aflevering af en skriftlig eksamensopgave i den sidste undervisningsuge, som bliver bedømt efter 7-trinsskalaen. Et bestået kursusforløb udløser 10 ECTS point.

Efter dette uddannelsesforløb er du klædt på til at varetage en virksomheds tilstedeværelse på sociale medier.

Der er 19 timers fremmødeundervisning om ugen fordelt på 2-3 dage over 6 uger. Du skal påregne en del hjemme- og gruppearbejde.

Sådan gør du 

Er dette uddannelsesforløb noget for dig? Så læs med her:

  1. Undersøg, at du opfylder de formelle adgangskrav til at deltage i uddannelsesforløbet (se længere nede på siden).
  2. Kontakt din A-kasse og få godkendt, at du deltager på uddannelsesforløbet.
  3. A-kassen vil give dig et bekræftelsesbrev, som du skal bruge, når du søger om at blive optaget på uddannelsesforløbet.
  4. Det er vigtigt, at du læser vejledningen for, hvordan du udfylder tilmeldingsformularen, inden du går i gang.
  5. Gå ind på uddannelsesforløbets tilmeldingsformular, og tilmeld dig. Husk, at du skal uploade dit CV, eksamensbevis og bekræftelsesbrevet fra A-kassen. Du kan også vælge at sende bekræftelsesbrev i en separat e-mail.
  6. Du vil kort tid efter modtage en meddelelse om, hvorvidt du er optaget eller ej.
  7. Husk at informere dit jobcenter om, at du deltager i forløbet – du kan muligvis få mødefrihed fra, så længe du er i uddannelsesforløbet.  

 

Hvad nu hvis du ikke er optaget på forløbet? 

  • Du kan måske få en såkaldt realkompetencevurdering, hvis du fx har relevant erhvervserfaring, der kan opveje manglende uddannelse. Tag kontakt til studiekoordinatoren, og hør nærmere.
  • Tal med din karrierevejleder i A-kassen eller jobkonsulenten i dit jobcenter om, hvilke andre muligheder du har.

Formelle adgangskrav til forløbet:  

Du skal have en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Vigtigt: læs her, inden du tilmelder dig kurset

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Katrine Thielke
ECTS point: 10
Kursusnummer: 2112235301
Tilmeld kursus

Undervisere på dette uddannelsesforløb

Katrine Emme Thielke

Katrine Emme Thielke

Uddannet på Informationsvidenskab. Ekstern lektor på Københavns Universitet i Strategisk Kommunikation og underviser på DMJX. Katrine rådgiver desuden om kommunikation og markedsføring i den digitale verden. Hun er også en populær foredragsholder og forfatter til bøgerne ”Når tasterne taler” og “Kan trold tæmmes?”

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt