Ayoe Madsen
Kursuskoordinator (Diplom)
Du kan – som jobkonsulent i et Jobcenter i Storkøbenhavn – henvise ledige fra formidlingsbranchen til et formelt kompetencegivende uddannelsesforløb, der giver den ledige flere jobmuligheder. Forløbet er gratis for både Jobcenteret og den ledige.
Coronapandemien har øget arbejdsløsheden inden for fagområderne journalistik, kommunikation og grafisk design.
Vi vil her på DMJX gerne – via kompetenceløft – øge de lediges muligheder for at komme styrket tilbage på arbejdsmarkedet. På den baggrund har vi søgt midler fra statens særlige Covid-19-pulje – og fået tilsagn om støtte.
Vi kan derfor med stor glæde tilbyde ledige i formidlingsbranchen gratis opkvalificering på et af de tre uddannelsesforløb, der er beskrevet længere ned på siden.
Alle tre uddannelsesforløb klæder den ledige på til at varetage en del af de blækspruttefunktioner, som kræves i flere og flere i formidlingsjobs.
Forløbene er omkostningsfrie for deltageren, Jobcenteret og A-kassen
Deltageren skal have en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af deltagerens arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.
Hvis den ledige har brancherelevant erhvervserfaring, men mangler uddannelse på området, kan man søge en såkaldt realkompetencevurdering. Vurderingen afdækker, om ansøgeren, med sin erhvervserfaring, er kvalificeret til at deltage i kurset.
Det er DMJX der foretager denne vurdering og i sidste ende beslutter, om en ansøger er optaget eller ej.
DMJX opfordrer den ledige til at kontakte sit jobcenter for at informere om deltagelsen i kurset – evt. med henblik på at fritage den ledige for fremmøde etc. på jobcenteret i den periode, kurset foregår.
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Kursuskoordinator (Diplom)