Ansøgning

Du skal søge om at blive optaget på Grafisk Design via den koordinerede tilmelding (KOT). Du kan kun søge via kvote 2. Du udfylder ansøgningsformularen på www.optagelse.dk inden d. 22. marts kl. 12.00.

Sådan søger du

Du skal søge digitalt via www.optagelse.dk. Når du søger digitalt, bliver din ansøgning automatisk sendt til os. Du skal IKKE aflevere et CV eller en motiveret ansøgning.

Få hjælp hos kvote 2 chatten (åbner nyt vindue).

På ansøgningsskemaet vælger du:

  • Uddannelsesnavn: Visuel Kommunikation (KOT-nummer 47510)
  • Studieretning: Grafisk Design

Vær opmærksom på at Grafisk Design er en studieretning under uddannelsen Visuel Kommunikation, og at det er dén du skal søge.

Hvis du ønsker at søge ind på flere studieretninger under Visuel Kommunikation, skal du under studieretning vælge din første prioritet. Når du har indsendt ansøgningen, skal du sende en e-mail til caf@dmjx.dk med dine øvrige prioriteter. Dermed får du mulighed for at aflevere forprøver til de ønskede studieretninger, såfremt du opfylder adgangskravene.

Hvis du også søger andre af vores uddannelser, skal du udfylde en separat KOT ansøgning med bilag til hver af disse uddannelser.

Opfylder du de formelle adgangskrav bliver du inviteret til at løse en forprøve.

Manglende NemID
Ansøgere uden NemID skal sende deres underskriftsside med posten til DMJX eller aflevere den på højskolen. Underskriftssiden skal være DMJX i hænde senest kl 12.00 den 22. marts.

Dispensation

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, har du mulighed for at søge dispensation. Dette gøres ved at sætte kryds i feltet "Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse" på KOT skemaet samt medsende en motivation og et CV med dokumentation.

Motivationen må max fylde 1. side og skal kort beskrive hvorfor du er kvalificeret til at søge.

Loven om begrænsning af dobbeltuddannelser

Som følge af en ny politisk aftale bliver loven om dobbeltuddannelse afskaffet. Læs mere her: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/dobbeltuddannelse

purple
 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram