

Kommunerne frem mod 2025
Kommunerne frem mod 2025
Du får overblik over de økonomiske brændpunkter i kølvandet på KV21. Dine undervisere Roger Buch og Nils Mulvad lærer dig at trænge ind i regnskabet fra enhver kommune og finde informationer, du kan bruge i din journalistik. Kurset er et samarbejde mellem DMJX og Kaas & Mulvad.
Derfor skal du tage kurset
Det er et fåtal af journalister, der går til stålet i dækningen af de økonomiske udfordringer i kommunerne.
Udfordringer som eksempelvis manglen på penge og behovet for benhårde prioriteringer.
Historier om kommunale budgetter og regnskaber bevæger sig ofte på overfladen – sådan behøver det dog ikke at være.
På dette kursus lærer du at gennemskue kommunernes økonomi og deres (bort)forklaringer herom.
Du får et indblik i hele det kommunale arbejde med budgetter, regnskaber og den kommunale cyklus i de fireårige valgperioder.
Med gennemtestede værktøjer lærer du at finde nuancerne, de afvigende cases og det særlige i din egen kommune. Det giver dig mulighed for at øge kvaliteten af de kommunale historier, du måske allerede er vant til at skrive.
Kommunernes opgave
Hvert fjerde år bliver der afholdt kommunalvalg, hvor danske borgere kan vælge de politikere, der skal administrere det kommunale system den næste periode.
I flere årtier har kommunerne skulle håndtere en nærmest umulig opgave: uændrede ressourcer, flere opgaver og højere kvalitetskrav.
Årtiers besparelser og effektiviseringer sætter efterhånden pres på kernen i det danske velfærdssamfund, og kommunalpolitikerne står til regnskab for måden, de har forvaltet kommunens opgaver på.
Din og min hverdag
Når der er kommunalvalg, er der i høj grad tale om et valg, der handler om danskernes hverdag.
Sammenligner du med andre lande, har de danske kommuner et stort ansvarsområde, og de 98 kommuner i Danmark tager ansvar for en bred vifte af opgaver – specielt for velfærden.
Som borger i Danmark møder du kommunen gennem hele livet.
Kommunernes opgaver er nemlig dem, der er tættest på borgerne. Det er blandt andet daginstitutioner, ældrepleje, fritid, kultur, miljø og meget mere.
Derfor påvirkes vores hverdag i langt højere grad af de kommunalpolitiske beslutninger end af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg.
Det er derfor vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske beslutninger, der bliver taget i kommunerne.
På dette kursus lærer du at
- trænge ind i regnskabet fra en kommune
- få et overblik over kommunernes betydning for udviklingen af velfærdssamfundet
- vinkle en artikel og finde på gode spørgsmål, der omhandler et nyt regnskab fra en kommune
- kende den kommunale budgetcyklus og vide, hvor i forløbet nye vinkler og historier kan trækkes ned
- give dine læsere den bedste forklaring på, hvad der sker med en given kommune, dens medarbejdere og leverandører efter den er sat under administration.
Sådan foregår undervisningen
På tre indholdsrige kursusdage gør kommunalforsker Roger Buch og datajournalist Nils Mulvad dig bedre til at lave dybdegående kommunaljournalistik.
Undervisningen kommer til at være et mix af praktiske øvelser og oplæg fra eksperter, statistikere og kommunale embedsmænd.
Du bliver også præsenteret for gode eksempler på kommunale budget- og regnskabshistorier – samt hvordan de er blevet til.
Vi gennemgår naturligvis også et kommunalt budget, så du får blik for, hvad du skal fokusere på i din journalistiske research.
Kurset er for dig
Du er journalist (ikke kun lokaljournalist) og vil gerne blive bedre til at læse og forstå et kommunalt budget og regnskab.
Kurset er en introduktion for begyndere og let erfarne. Du behøver ikke andre kompetencer end de journalistiske.
Du behøver heller ikke et forudgående kendskab til kommuner eller regnskab – det skal du nok lære på kurset.
Praktiske informationer
Kurset er et samarbejde mellem DMJX og Kaas & Mulvad.
Det bliver afholdt både i Aarhus og København:
- Aarhus: Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N
- København: Emdrupvej 72, 2400 København NV
Når du sidder med tunge tal og regnskaber, er det vigtigt at få mad indenbords. Derfor er frokosten inkluderet i prisen, og der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
Undervisere på dette kursus

Roger Buch
Forsker i samfundsvidenskab ved DMJX og ekspert i kommunalpolitik. Tidligere parti- og kommunalforsker ved Syddansk Universitet. Forfatter til bogen ”Den vigtigste politik. Kommuner, valg og journalistik” og en række bøger om kommunalvalg.

Nils Mulvad
Specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad. Medstifter af Åbenhedstinget, Global Investigative Journalism Network og Scoop. Har undervist i datajournalistik i over 20 år og været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 14 år.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren