Skriv journalistisk
Skriv journalistisk
Spids din pen, og lær at skrive efter de journalistiske dyder: modtagerorienteret, levende og præcist. Din underviser Maria Larsen viser dig, hvordan du skriver i de vigtigste journalistiske genrer som nyhed, reportage og debatindlæg – så du bedst muligt kan fortælle historier fra din virksomhed.
Derfor skal du tage kurset
Som akademiker eller fagperson skriver du ganske givet godt. Men du skriver nok også lidt langt og akademisk – og med blik for alle perspektiver.
Det er godt, at du skriver grundigt og detaljeorienteret, når du skal producere fx videnstunge tekster og beslutningsgrundlag.
Til gengæld er det knap så godt, når du skal skrive kortere tekster som nyheder, artikler, debatindlæg, interviews og portrætter.
Her gælder det om at tænke på din modtager og vinkle dit stof skarpt og præcist. Og det gælder om at skrive en god rubrik og manchet, der er iøjnefaldende og fanger din læsers interesse.
Du skal med andre ord kende de journalistiske genrers koder og struktur.
Alt det lærer du på dette kursus. Det er nemlig ikke så svært at lære at skrive journalistisk. Til gengæld er gevinsten stor.
På kurset lærer du at
- skrive modtagerorienteret
- finde din vinkel
- skrive en god rubrik
- få krog i læseren med en fængende indledning
- skrive i de vigtigste journalistiske genrer
- lægge den akademiske skrivestil på hylden.
Kurset er for dig
Du er kommunikationsmedarbejder, webredaktør, formidler, fagperson, vidensmedarbejder eller lignende. Kort sagt arbejder du med skriftlig formidling og vil gerne lære at skrive journalistisk og få kendskab til de journalistiske genrer.
Dine arbejdsopgaver spænder sandsynligvis over tekster på hjemmesider til ekstern og intern kommunikation og indhold til nyhedsbreve og sociale medier. Du er måske ansat i en større offentlig organisation, uddannelsesinstitution, NGO, medlemsorganisation eller en lille/mellemstor privat virksomhed.
Endelig har du sikkert mange hatte på og mange deadlines at nå – og vil derfor gerne skrive hurtigere og skarpere. Ligesom journalister.
Sådan foregår undervisningen
Du får konkrete skriveredskaber, så det bliver lettere for dig at skrive journalistiske tekster, der fanger og fænger læseren. Vi kigger på udvalgte tekster i forskellige genrer og laver flere små skriveøvelser undervejs.
Efter kurset har du mulighed for at få 1:1-feedback på en eller flere tekster, som du har skrevet, og sparring på, hvordan du kan tage næste skridt i din skriveudvikling.
Du får underviser Maria Larsens bog “Skriv lettere end du tror” udleveret på kurset.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Tid
Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Maria Larsen |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2505242381 |
Pris: |
DKK 9.900,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Maria Larsen
Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver med 15 års erfaring som dagbladsjournalist og magasinredaktør. Maria rådgiver om kommunikation, tekster og faglig formidling og holder kurser for virksomheder og organisationer i at skrive, så det fanger målgruppen. Hun driver virksomheden Mellem Linjerne og er forfatter til ”Skriv lettere end du tror” – en håndbog fra forlaget Samfundslitteratur med enkle skriveredskaber, som læseren kan tage i brug med det samme.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren