

Interaktivt Design
Motion Graphics, 3D og digitalt design
Optagelsesprøve
Optagelsesprøve
For at blive optaget på Interaktivt Design skal du bestå en optagelsesprøve. Kun ansøgere, der er blevet udvalgt på baggrund af en forprøve, bliver inviteret til at gå til optagelsesprøven.
- Optagelsesprøven afholdes: tirsdag og onsdag den 6. og 7. maj 2025
- Svar på optagelsesprøven får du via digital post den 28. juli 2025
Sådan foregår optagelsesprøven
Optagelsesprøven afholdes fysisk på skolen i Ørestad Nord og varer to hele dage, hvor du skal vise dine færdigheder inden for grafisk og interaktivt design, visuel kommunikation samt forståelse for teknologi og medier ved at løse forskellige opgaver, herunder:
- Opgaver i kreativitet og idégenerering
- Designopgaver
Du skal også til en samtale, der har til formål at afstemme dine forventninger til uddannelsen og vores forventninger til dig.
Her kan du downloade opgaveformuleringerne fra optagelsesprøven 2024:
Til vores Åbent Hus arrangement i februar har du mulighed for at tale med nogle af de studerende, der har løst opgaverne.
Hvordan forbereder jeg mig bedst til optagelsesprøven?
Der findes ingen opskrift på, hvordan du bedst forbereder dig på at komme ind på Interaktivt Design, men et godt udgangspunkt er at:
- lære softwareprogrammer som Animate, Photoshop, After Effects, Illustrator og lignende.
- tage kurser i tegning, koncept- og idéudvikling, multimedie og grafisk design.
- få studierelevant erhvervserfaring fra f.eks. digitale bureauer, reklamebureauer, tegnestuer og it-virksomheder.
NB: Optagelsesprøven er i retslig terminologi en adgangsprøve, jf. Bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det vil sige, at prøven er et adgangskrav, og at deltagelse i prøven er påkrævet for at få vurderet sin ansøgning.
