På dette kursus i redaktionel ledelse lærer du at tænke som en leder, skabe gennem andre, løfte hele redaktionen, motivere hver enkelt, være omstillingsparat og udkomme på mange platforme.
Fra journalist til redaktør
Kravene er store i medieverdenen i dag: Du skal levere på flere platforme med konstante deadlines og krav fra toppen, brugere og ikke mindst din redaktion.
For at få succes som redaktionel leder skal du supplere din faglige dygtighed som journalist med evnen til at skabe gennem andre. Du skal lære at tænke som en leder. Du skal være et redaktionelt fyrtårn. Du skal levere et fremragende produkt, løfte holdet, motivere den enkelte og hele tiden være klar til at møde nye udfordringer og forandringer.
Kursus i redaktionel ledelse
Dette kursus er tilrettelagt som et forandringsforløb, hvor du lærer de grundlæggende ting, der skal til, så du bliver god til at tage ansvaret for redaktionen og sikre, at I får de bedste ideer, leverer det skarpeste produkt og at alle trives i et konstruktivt miljø.
På dette kursus lærer du, at:
- begå dig i rollen som redaktionel leder, på en redaktion der dagligt udkommer på flere platforme.
- skabe gode rammer for kreative medarbejdere.
- udvikle skarpe og anderledes ideer og folde dem ud på de forskellige medier.
- få øje på de skarpe ideer og når nye muligheder opstår.
- arbejde systematisk med skabe engagement og lyst til at tænke nyt hos alle.
- drive forandringer og finde nye og bedre måder at arbejde på, der ændrer de grå rutiner.
- få retning på redaktionens arbejde og holde kursen ved at skabe mål og give efterkritik.
Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der ønsker hjælp og redskaber til at udvikle dig selv til at blive en bedre redaktør.
For at få det fulde udbytte af kurset, skal du enten arbejde som redaktør, redaktionssekretær eller mellemleder.
Sådan foregår undervisningen
Kurset er delt op i 3 moduler:
- Indledende kursus på tre dage, hvor teori, begreber og praktiske redskaber bliver gennemgået og afprøvet dels i fællesskab og dels via gruppearbejde.
- Forandringsforløb, hvor du selv skal formulere og afprøve et forandringsforløb hjemme på redaktionen.
- Afsluttende kursus på to dage med yderligere teori og opsamling på erfaringerne fra dit forandringsforløb.
Bemærk: Fra efteråret 2020 har vi opdateret kurset, så det indledende kursus er på blot 2 dage. Som noget nyt får du desuden 1 times individuel coaching med en af underviserne. På den femte dato skal du således kun afsætte 1 time til coaching.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.