Mobilvideo - planlæg, optag, instruér
Med dette kursus og din mobiltelefon ved hånden får du styr på at planlægge, optage og klippe en kort videofortælling sammen – og du kan med sikker hånd instruere dine medvirkende foran kameraet, så de brænder troværdigt igennem.
Derfor skal du tage kurset
Mobiltelefonens all-in-one funktionalitet har gjort det tilgængeligt for flere og flere journalister og kommunikatører at kaste sig ud i at producere deres egne små videohistorier. Men lige med video finder man hurtigt ud af, hvor meget man skal have styr på og holde øje med.
Og man mærker på egen krop, hvor mange fejl man ender med at lave: Så er lyden blevet for lav, så er optagelsen overbelyst, så fungerer interviewpersonen ikke så godt på kamera, så har du optaget for få dækbilleder osv.
Efter dette kursus vil du nok stadig lave fejl – og lære af dem – men du vil helt sikkert også undgå en masse fejl, fx ved at blive skarp på din histories vinkel eller budskab, lave en god optageplan, få din medvirkende til at fremstå naturlig og troværdig og klippe din historie sammen med sikker hånd.
Det lærer du
Du lærer at planlægge og producere korte videoproduktioner ud fra journalistiske principper – fx til at dække events og konferencer, skabe en kampagne, en portrætserie eller andre formatfaste film. Derudover lærer du at:
- forberede og planlægge din videoproduktion – dvs. identificere formål og målgruppe, finde vinklen/budskabet, skrive manus, outline interviews, vælge udstyr og location og lave en optageplan
- filme med de bedste apps til mobilen (vi vælger de mest aktuelle inden kursusstart), hvor du selv styrer format, hvidbalance, eksponering og fokus
- optage et pænt og enkelt videointerview
- få de rigtige reportage-optagelser og dækbilleder med hjem.
Under optagelse har du også ansvaret for, at de medvirkende fremstår engagerede, troværdige og levende på film, og det kan være en mindst lige så stor udfordring som alt det visuelle og kamera-tekniske.
Derfor lærer du også at tage lederrollen i din videoproduktion og rådgive og instruere de medvirkende, så de fremstår troværdige, autentiske og professionelle. Og du lærer at skærpe de medvirkendes budskaber, kropssprog, mimik og intonation.
Til sidst skal du se på alt dit materiale med modtagerbriller og klippe din historie sammen til en kort og klar video, der ved, hvad den vil med sin modtager. Her lærer du grundlæggende redigeringsprincipper i programmerne Kinemaster, Premiere Pro og Final Cut og får kendskab til udvalgte korte videogenrer, herunder interview, case og reportage.
Efter kurset har du:
- en skabelon til at planlægge en videoproduktion
- et idékatalog over mulige videohistorier i din virksomhed
- en tjekliste til det gode videointerview
- en gennemarbejdet egenproduktion.
Kurset er for dig
Kurset er for dig, der har lidt erfaring med at optage og redigere video og gerne vil gøre det endnu mere og bedre – og få bedre styr på at håndtere dine medvirkende.
Sådan foregår undervisningen
Kursusdag 1 og 2 arbejder vi teoretisk og praktisk på øvelser omkring planlægning, optagelse og instruktion. Du kommer både foran og bag kameraet, så du oplever og forstår hele processen.
Før dag 3 arbejder du på egen hånd med optagelser til din egen videoopgave i dit eget miljø.
På dag 3 samler vi op, ser din produktion igennem, giver feedback og hjælper dig i mål.
Du skal selv medbringe dit eget videoudstyr, herunder kamera (gerne mobiltelefon), stativ/holder, mikrofoner og din computer med eget redigeringsprogram.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Tid
Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Cathrine la Cour Rasmus Heide |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2410242366 |
Pris: |
DKK 13.900,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Cathrine la Cour
Journalist og producent fra DR TVs dokumentar-, kultur- og B&U-afdelinger. Arbejder som selvstændig producent, videojournalist og ekspert i visuel forskningsformidling i firmaerne Cattenbaum og Outreach-Now.
Rasmus Heide
Journalist, videoproducer, kommunikationsrådgiver og underviser. 20 års erfaring inden for online kommunikation. Selvstændig producer af film for hjælpeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og finansverdenen.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren