Skip to main content
Kursus – Konkret klimakommunikation på sociale medier

Konkret klimakommunikation på sociale medier

Du lærer at producere SoMe-opslag om klimatiltag og får konkrete eksempler og cases til inspiration. Din underviser Astrid Haug sørger for, at du efter kurset kan lægge en plan og eksekvere på, hvordan du bruger din organisations sociale medier til at fortælle om klimatiltag og skabe onlinefællesskaber omkring dine bæredygtige budskaber.

Derfor skal du tage kurset

Efterhånden bruger mange virksomheder og organisationer store mængder tid og omfattende ressourcer på ESG-strategier og -rapporter. 

Det er grundlæggende skønt for dig som kommunikationsmedarbejder at arbejde for en organisation, der tager samfundsansvar – men hvordan ser klimakommunikationen ud helt konkret, opslag for opslag, på sociale medier? 

Det folder vi ud på dette kursus, hvor du lærer at omsætte tal og indsigter fra rapporterne til konkret kommunikation, du kan bruge i dit daglige arbejde.

Klimakommunikation på sociale medier kan nemlig være helt afgørende for din organisation ift. branding, thought leadership, employer branding mm. Samtidig er det – mere overordnet – afgørende, at virksomheder og organisationer deler offentligt ud (fx på sociale medier) af deres klimarelaterede erfaringer, så vi kan inspirere hinanden til at skabe en bæredygtig fremtid.

Det lærer du på kurset

I løbet af kurset arbejder du med en case fra din egen virksomhed og får løbende inspiration og konkrete værktøjer til at omsætte bæredygtighedstiltag, klimamål og resultater til posts på sociale medier. Du lærer at mobilisere, aktivere, inspirere og påvirke dine modtagere – og samtidig undgå klimaskam, løftede pegefingre, greenwashing og greenhushing. Du lærer helt konkret at:

  • kommunikere klimatiltag og strategier på sociale medier 
  • udpege hvilke SoMe-kanaler og formater der passer til din organisation og målgruppe 
  • undgå at træde ved siden af i den komplekse klimadiskurs
  • arbejde med tjeklister til at lave gode opslag om klimarelateret indhold.

Kurset er for dig

Du er kommunikatører, SoMe-manager, kommunikationschef, journalist m.m. og arbejder fx i en virksomhed, medlemsorganisation, ngo, kommune etc.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem gennemgang af den nyeste viden inden for området samt masser af konkrete eksempler fra andre organisationer og virksomheder. Undervejs er der praktiske øvelser, hvor du arbejder med din egen case, så du får et konkret output og sparring fra resten af holdet. 

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du får et eksemplar af Astrid Haugs bog “Klimakommunikation – fra greenwashing til bæredygtig forretning” når du deltager på kurset.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Astrid Haug
Kursustype: Kursus
ECTS point: 0
Kursusnummer: 2411242435
Pris: DKK 8.900,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Astrid Haug

Astrid Haug

Har 20 års erfaring i at arbejde med strategisk kommunikation og samfundsforandringer. Astrid har udgivet seks bøger, er forperson i Unicef, digital viskvinde i ATV, underviser på Børsens bestyrelsesuddannelse på CBS samt bestyrelsesmedlem i bl.a. Re-Zip, Nørrebro Teater og Gubra, samt strategisk rådgiver i eget bureau gennem 10 år. 

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt