Er dine ambitioner for video højere end de hurtige produktioner på mobilen? Vil du lave videoer, der fanger, fastholder og ser professionelle ud?
Dette kursus tager dig med hele vejen rundt om god storytelling og videoproduktion med DSLR/DSLM-kamera.
Derfor skal du tage kurset
Video spiller en stadig større rolle i danskernes online-vaner, både når det gælder nyheder, underholdning, sociale medier, kommunikation og marketing.
Efterspørgslen vokser efter de længere og mere velproducerede digital first-formater med den visuelle storytelling i centrum. Naturligt nok, for velproduceret og velfortalt videoindhold fastholder seerne bedre, skaber dybere engagement og signalerer kvalitet.
På kurset lærer du, hvordan du hæver produktionsniveauet, så det nærmer sig et filmisk udtryk, og du kommer omkring alle aspekter omkring god video-storytelling. Du bliver klædt på med eksempler, indsigt, principper og inspiration - og du kommer til at lave en masse videoproduktion selv.
Du lærer at:
- overskue, forstå og bruge digital first-videoformater.
- forstå og arbejde med principperne bag god video-storytelling.
- arbejde med manus, storyboard og skudplan.
- bruge forskellige optageteknikker til billeder og lyd.
- arbejde med redigeringsteknik og forstå principperne bag.
- bruge postproduktion – herunder lyd- og billedbehandling - til at hæve produktionsniveauet.
Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som journalist, kommunikatør, tv-klipper, -fotograf eller -tilrettelægger, og som ønsker at producere velfortalte videohistorier til digitale platforme.
Kurset er for begyndere og øvede, men du skal inden kurset som minimum have sat dig ind i de grundlæggende funktioner på dit DSLR/DSLM-kamera og have snuset til videoredigering i Final Cut Pro eller Adobe Premiere Pro. Undervisning, øvelser og feedback differentieres efter niveau, så både begyndere og øvede vil få ny inspiration og værktøjer til at løfte sit niveau som videoproducer.
Sådan foregår undervisningen
Kurset varer fem dage fordelt på tre seminarer. Undervisningen er primært produktionsorienteret, krydret med inspirationsoplæg, sparring og feedback. Du skal arbejde med egne videofortællinger med udgangspunkt i din arbejdsvirkelighed, som eventuelt kan bruges bagefter.
Du skal medbringe dit eget DSLR/DSLM-kamera (eller smartphone som er optimeret til videoproduktion) og eventuelt ekstra lydudstyr og stativ/stabiliser. Computere med Final Cut Pro og Adobe Premiere Pro er til rådighed på kurset, men du kan også medbringe din egen redigeringscomputer med disse programmer.
Nogle af oplæggende på kurset vil foregå på engelsk.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.