Skip to main content
Kursus – Skriv gode prompts til ChatGPT og Midjourney

ChatGPT og DALL-E: Kom godt i gang med prompting

Du lærer at bruge AI-tjenesterne ChatGPT og DALL·E som hjælp til bl.a. idégenerering, tekstproduktion, billeddannelse og versioneringer. Efter kurset kan du skrive de prompts, der sikrer dig de bedste resultater.

Derfor skal du tage kurset

ChatGPT, DALL·E og andre programmer baseret på kunstig intelligens har på rekordtid udviklet sig til potentielle gamechangere i flere brancher, herunder kommunikations- og mediebranchen. 

Programmerne er nemme og tilgængelige for Gud og hvermand, men hvis du for alvor skal få brugbare resultater ud af dem, er det afgørende, at du fodrer dem med det rigtige input i forhold til den specifikke opgave, du sidder med.

Den disciplin hedder prompting – og den bliver vigtig for fremtidens professionelle formidlere. 

På kurset får du først et overblik over de mest populære AI-tjenester (ChatGPT, DALL·E, Midjourney, Adobe FireFly, Staple Diffusion) og du hører om alle  fordelene og ulemperne ved dem. Derefter dykker vi ned i to af dem – ChatGPT og DALL·E – og lærer at skrive gode prompts, så programmerne leverer resultater langt hurtigere og mere varieret, end du selv kan. 

Du kommer til at arbejde med kommunikationsopgaver og -idéer, som du har med fra dit eget arbejde. 

Jo bedre du bliver til at fodre AI-modellerne med søgeord og parametre, jo bedre bliver de til at ramme lige netop det resultat, du ønsker.

Vi har valgt at fokusere på DALL·E fremfor f.eks. Midjourney, da den pt. har flere fordele, og fordi den kører på samme platform som ChatGPT. 

Det lærer du på kurset

Du får en forståelse af, hvad det vil sige at prompte og hvordan generativ AI fungerer. Derefter lærer du at løse konkrete kommunikationsopgaver med ChatGPT og DALL·E, herunder:

  • idegenerering og research via ChatGPT
  • tekstproduktion og versionering med ChatGPT til forskellige kommunikationsopgaver 
  • skabelse af fantastiske billeder og illustrationer med DALL·E til din artikel, nyhedsbrev eller hjemmeside 
  • opbyggelse af et katalog af prompts du kan bruge igen og igen
  • overblik over de etiske og juridiske problemstillinger, der knytter sig til AI-værktøjerne.

Kurset er for dig

Du er kommunikatør eller formidler i det offentlige eller private og er vant til at arbejde med tekster, billeder og grafik til fx artikler, hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier.

Kurset er for begyndere, der ønsker at komme godt i gang med at bruge AI-værktøjerne ChatGPT og DALL·E til at generere tekster og billeder. Du skal medbringe en konkret opgave eller idé fra dit arbejde, som du kan løse på kurset.  

Du skal oprette en PLUS-brugerprofil på OpenAI, før kurset starter, som giver dig adgang til både ChatGPT-4 og DALL·E 3. Prisen er $20/måned for et PLUS-abonnement, som kan annulleres når som helst. 

Sådan foregår undervisningen

Kurset er designet til at give dig en grundlæggende forståelse for og træning i at skrive gode prompts til ChatGPT og DALL·E.

Du kommer til at arbejde hands-on i programmerne med både bundne opgaver og opgaver, du har med fra dit arbejde. 

Kurset varer 1 dag og fokuserer på ChatGPT om formiddagen og DALL·E om eftermiddagen.

Peder Hammerskov underviser på kurset i Aarhus efterår 2024.

Danni Dromi underviser på kurset i København forår 2025.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Helsingforsgade 6A, 8200 Aarhus N.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Danni Dromi

Danni Dromi

Konsulent og foredragsholder inden for kunstig intelligens. Danni har læst datalogi på KU og har arbejdet 9 år inden for AI, data og IT. Han har udviklet flere løsninger baseret på Generativ AI (blandt andet SkoleGPT), og bruger ChatGPT dagligt.

Peder Rasmussen

Peder Hammerskov

Peder Hammerskov, adjunkt på DMJX. Peder har 15 års erfaring i krydsfeltet mellem kommunikation, journalistisk og undervisning, og står bl.a. bag et AI-netværk, som tæller ca. 400 journalister, kommunikatører, teknologieksperter, forskere og undervisere – og så driver han et udviklingsprojekt om AI på DMJX.

Peder Hammerskov
Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt