Kend din podcast-udbyder: Her er de 4 typer og deres formål
Nogle vil tjene penge, nogle vil oplyse samfundet. Andre vil skabe fællesskab eller sprede bestemte budskaber. DMJX har kortlagt det danske podcast-marked.
Rigtig mange podcasts er startet for at dele glæden og skabe fællesskab om interesser. Fx fodbold, vin eller Harry Potter.
Men med den eksplosive vækst, som mediet har oplevet især i de seneste 3-5 år, er der kommet mange nye aktører på banen med dagsordener om blandt andet at tjene penge eller at brande virksomheder og disses produkter.
I starten af 2021 kortlagde docent Aske Kammer og adjunkt Thomas Spejlborg Sejersen alle eksisterende, aktive, dansksprogede podcasts - på det tidspunkt 2529 podcasts.
Det gjorde de som en del af forskningsprojektet ’Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcastmarked’.
På den baggrund har forskerne kunnet inddele alle danske podcast i fire typer, som har hver sin agenda:
1. Medievirksomhederne – vil tjene penge på dig
Både nye og gamle medievirksomheder prøver at tjene penge på at producere podcast.
De gamle medievirksomheder er typisk dem, der for få år siden levede godt af at sælge aviser. Derfor ser man mediehuse - fra Ekstra Bladet og B.T. til Nordjyske og Jyske Vestkysten sammen med Politiken og Børsen og mange andre - satse på forskellige typer af indhold, man kan proppe i ørerne og tage med sig på farten.
Nogle af disse podcasts ligger bag en betalingsmur, mens andre indgår i forretningsstrategier for at fastholde brugere, lokke nye til eller som særligt indhold til abonnenter.
Nye typer af medievirksomheder tæller blandt andre Mediano, Heartbeats, Qvortrup Media og kontekst&Lyd, som er deciderede podcast-medier med forskellige forretningsmodeller og hensigten om at skabe god forretning på deres originale indhold. Seneste skud på stammen er podcast-platformen Podimo, som udover at producere originalt indhold også er en tech-virksomhed, der bruger data til at optimere kurateringen i deres app.
26 procent af alle danske podcasttitler produceres af medievirksomhederne.
2. Public service-medierne – vil oplyse dig
DR, Radio4 og i begrænset omfang Radio Loud (nu 24syv) trækker læsset på vegne af public service-medierne. Deres primære formål er at skabe oplysning.
De står for 19 procent af de 2529 danske podcasts. Og som et kuriosum kan nævnes, at DR Lyd er danskernes foretrukne podcast-app. Ikke Spotify eller Apple Podcasts, som man måske ville forvente.
3. De uafhængige podcastere – vil skabe fællesskab med dig
De uafhængige podcasts er kendetegnet ved at være, ja, uafhængige. De er ikke underlagt medievirksomheder eller bestemte redaktionelle linjer.
Selv om de uafhængige podcastere i stigende grad forsøger at slå mønt på indholdet - og mange af dem også har vokset sig pænt store - er de bygget op om et fællesskab med lytterne: Vi er usikre, grådlabile eller fodboldnørder – sammen.
De uafhængige podcast-udbydere står for 26 procent af landets podcasts.
4. Virksomheder, offentlige institutioner og NGO’er – vil brande sig for dig
Den sidste gruppe er en broget flok af interesseorganisationer, offentlige institutioner og kommercielle virksomheder. De har en interesse i at skabe opmærksomhed om deres budskaber og produkter.
Når Rema 1000 og Folkekirken poster hundredtusindvis af kroner i podcasts om sorg og kostråd, er det ikke alene med det ædle formål at oplyse dig. Men for at brande deres virksomheder og budskaber på en mere subtil og kreativ måde end en tilbudsavis eller et kirkeblad kan.
Disse podcast-udgivere udgør samlet 29 procent af podcastmarkedet.
Få rapporten ’Forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked’
Aske Kammer er docent i medieøkonomi og Thomas Spejlborg Sejersen er adjunkt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De har gennem knap halvandet år undersøgt forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked.
Du finder kan læse og downloade rapporten her.