
Jens Haaning
Seniorkonsulent
På 3 kursusdage blev løstansatte ved Aarhus Universitet introduceret til både konkrete skriveværktøjer og til at lave sin egen podcast. Målet var at give nogle værktøjer, der også kunne bruges uden for universitetets mure.
På initiativ fra tillidsmandsgruppen på Aarhus Universitet blev der øremærket en pose penge til en kursusrække for universitets deltidsansatte videnskabelige personale. Ønsket var at styrke de løsttilknyttede kollegaers kompetencer inden for nogle af de ikke-akademiske discipliner.
Efter et formøde med DMJX Kurser & Videreuddannelse fik Aarhus Universitet tilbudt en lang række kursusmuligheder om både skrivning, præsentationsteknik, litterær nonfiktion og podcast. Valget faldt på et kombineret kursusforløb med 2 kursusdage i at skrive bedre tekster og en 1-dags-introduktion til at producere podcast.
Den mulighed greb blandt andre Hanne Thingholm, ekstern lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) på Aarhus Universitet. Og det har hun ikke fortrudt:
Hos HR på Aarhus Universitet er der også løbet positive tilbagemeldinger ind fra kursusforløbet. Især er der ros til, at DMJX-underviserne kom med noget veltilrettelagt indhold, der var tilpasset deltagernes udgangspunkt og behov.
Sådan lød den skræddersyde kursusbeskrivelse for Aarhus Universitet
Lær at skrive bedre og hurtigere og undgå overspringshandlinger, når du er i gang. Blandt andet ved hjælp af metoden: Tænk, når du tænker, Skriv, når du skriver, og Rediger, når du redigerer. Lær, hvordan vinkling skaber sammenhæng og fokus i din tekst og fungerer som den røde tråd for læseren. Og lær at opbygge en tekst, så informationerne kommer i den rigtige rækkefølge.
På kurset fokuserer vi på at styrke jer inden for ikke-akademiske/populære tekster. I får en konkret opgave med hjem på første kursusdag, og så arbejder vi med jeres egne eksempler på anden kursusdag. Henover de to kursusdage kommer vi både omkring formål, målgrupper og vinkel, samt sprog og struktur.
Underviser: Maria Larsen. Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver med 15 års erfaring som dagbladsjournalist og magasinredaktør. Fast underviser på det populære skrivekursus ”Skriv effektivt og bedre”, ligesom hun underviser organisationer og virksomheder i at skrive, så det kan forstås og huskes.
Vi kommer blandt andet omkring følgende:
Få viden om podcastmediet og få en introduktion til de praktiske værktøjer, du skal bruge for at lave din egen podcast.
Underviser: Dorte Palle. Digital storyteller. Podcast & Video Producent. Dorte Palle har produceret et hav af reportager, dokumentarer, features, montager, magasinprogrammer og temalørdage i DR. I ti år var hun chef i DR’s kulturafdelinger og stod bag udviklingen af mange koncepter og prisvindende udsendelser. Medstifter og kreativ chef ved Nordic Podcast Academy i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og i regi heraf underviser på en række podcastkurser.
På kurset kommer vi blandt andet omkring følgende:
Kontakt os, hvis du har brug for at vide mere om vores virksomhedskurser. Vi er klar med faglig sparring og idéer til jeres fælles kompetenceløft.
Hvis du allerede ved, hvad I vil have, er det også her, du bestiller jeres virksomhedskursus.
Tag fat i os via e-mail eller telefon for en uforpligtende dialog.
Seniorkonsulent
Udviklingskonsulent