Skip to main content

Kreative studerende vinder to internationale talentpriser

Talentkonkurrencen Cream hædrer portfolier, som studerende fra Kreativ Kommunikation står bag.

Kreative studerende vinder internationale talentpriser
Fra Nikolaj Leongards portfolie

Studerende fra Kreativ Kommunikation på DMJX vinder hvert år mange internationale priser. En af de mere prestigefyldte konkurrencer er Cream, som ikke hylder en enkelt opgave eller løsning – men i stedet vurderer deltagernes portfolio, som er en samling af deres udvalgte arbejder.

Cream 2023 har netop været afholdt og her løb KK-studerende med to af de 15 priser i konkurrencer med kreative talenter fra hele verden.

Vinderne er:

Max Knutssøn og Clara Sofie Ahlefeldt-Laurvig for en fælles team-portfolie, som du kan se her

Nikolaj Leongard, hvis portfolie, du kan se her.

CREAM er et udstillingsvindue for den kreative branche. Og med en award på cv’et styrker man sine chancer for et job på et stort, internationalt kreativt bureau.

- Vi bliver aldrig trætte af at vinde priser og gøre os bemærket internationalt. Selv om vores studerende vandt hele fem priser ved Cream 22, er vi stadig glade og stolte over årets høst, siger Jesper Hansen, som er faglig leder på uddannelsen Kreativ Kommunikation.