Sexisme: Ledere skal komme ud af busken

Det ville være klædeligt for alle landets virksomheder selv at komme på banen og sætte fokus på sexisme-kultur i deres egen organisation og branche.  

Det mener Line Schmeltz Dam, som er docent på DMJX og forsker i virksomheders samfundsansvar og politiske rolle. Det der også kaldes CSR og står for Corporate Social Responsibility.

Efter at Sofie Linde har sat skub i en ny og kraftigere bølge i #metoo-debatten, har landets virksomheder og organisationer reageret meget forskelligt. Mange ledere hilser både debat og interne undersøgelser velkommen. Andre reagerer med tavshed eller endda skyldsfralæggelse og fornægtelse.

- Poul Madsen-strategien er ikke god, siger Line Schmeltz Dam med henvisning til Ekstra Bladets chefredaktør, som i første omgang benægtede, at der skulle være en rådden kultur på avisen - og få dage senere måtte krybe til korset og undskylde.

Men at forholde sig passivt er ifølge forskeren heller ikke nogen god strategi. Som dagene og ugerne går, dukker der hele tiden sager op i nye brancher og organisationer. Og det er alt for risikabelt at vente på, at flaskehalsen måske pludselig peger på en selv.

- Hvis man er en god leder, som tager sit ansvar alvorligt, skal man ikke vente på, at der kommer en underskriftsindsamling fra de kvindelige medarbejdere eller til der dukker en eller flere sager om sexisme op, siger Line Schmeltz Dam.

Nysgerrighed og handlekraft

I stedet skal man have en nysgerrig, åben og undersøgende tilgang.

- Som leder kan man starte med at stille to spørgsmål. Det ene til sig selv: ”Er jeg i en organisation, hvor der er en magtstruktur, der kunne give anledning til en sexistisk kultur?” Og det andet til virksomhedens medarbejdere: ”Hvad har I oplevet? ”Hvis svarene giver anledning til dybere undersøgelse eller handling, må man tage den derfra, siger Line Schmeltz Dam.

CSR-forskeren kan naturligvis godt sætte sig ind i, at det kan være fristende, at stikke hovedet i busken og håbe, at virksomhedens potentielle sexismesager også bliver i buskadset - frem for selv at udbasunere dem.

- Men det viser både handlekraft, moral og ansvarlighed at være proaktiv. På den lange bane er det en langt bedre strategi, selv hvis der skulle komme noget ubehageligt frem, siger hun.

For der er et stærkt signal i at undskylde for fortiden og at rydde op i en uacceptabel kultur - selv hvis den har eksisteret på ens egen vagt.

Ud over at give anledning til at skille sig af med medarbejdere, der har været bærere af kulturen, kan en positiv konsekvens være, at man fastholder sine øvrige medarbejdere og at arbejdspladsen bliver attraktiv for nye, dygtige medarbejdere.

- En arbejdsplads er lidt ligesom det tøj, vi tager på. Det er en del af vores identitet. Og de fleste vil hellere være på en arbejdsplads, der viser handling og forandringsparathed, end en der handler passivt og umoralsk, siger Line Schmeltz Dam.  

Krav om samfundsansvar

Udover det moralske ansvar har landets 1100 største private virksomheder ved lov en forpligtelse til at rapportere om samfundsansvar. Og i det hele taget har 90 procent af alle virksomheder i Danmark committet sig til at udvise ansvarlighed. - Der er ikke lavet et regelsæt for, hvordan man udviser samfundsansvar. Men hvis man følger lidt med i, hvad der optager samfundet, skal der ikke meget til for at opdage, at sexisme står højt på dagsordenen lige nu. Derfor ligger det lige til højrebenet at tage fat i den sag, siger forskeren.

Flere former for sexisme

Line Schmeltz Dam understreger, at hun ikke er sexisme-ekspert, men at man i forhold til virksomhedskultur kan tale om to former for sexisme – som begge er relevante at udfordre.

Der er selvfølgelig den klokkeklare form, hvor kvinder – eller mænd for den sags skyld – bliver verbalt krænket eller forulempet fysisk, eksempelvis ved at blive taget på eller ved at blive tilbudt forfremmelse for seksuelle ydelser. Men der kan også være strukturel sexisme, man skal granske. - Hvis man eksempelvis kigger på universitetsverdenen – som jeg selv kommer fra – er det påfaldende, at der er omtrent lige mange mandlige og kvindelige kandidater, Ph.D.er og adjunkter. Men derfra stiger antallet af mænd jo højere op i hierarkiet, man kommer. Hvorfor, er der måske ikke et entydigt svar på. Men man ved, at mennesker har tendens til at ansætte nogen, der ligner dem selv. Derfor kan det være svært for kvinder at komme til i et mandsdomineret miljø. Og omvendt. Det er helt sikkert også noget, man skal kigge på, hvis man vil sexisme til livs, siger Line Schmeltz Dam.