Skip to main content

Nu skal nyhedsmediernes anvendelse af betalingsmure undersøges

Sammenhængen mellem betalingsmure og redaktionelle strategier er underbelyst. Stort forskningsprojekt skal kortlægge nyhedsmediernes brug af betalt indhold.

Nu skal nyhedsmediernes anvendelse af betalingsmure undersøges
Illustrationen er lavet ved hjælp af kunstig intelligens i programmet MidJourney

Hvilket indhold gemmer danske nyhedsmedier bag betalingsmure? Hvad er de redaktionelle overvejelser? Og hvordan virker betalingsmure som forretningsmodel?

Indtil for ti år siden var næsten alt digitalt nyheds- og aktualitetsindhold fra danske medier gratis tilgængeligt for brugerne. Sådan er det langt fra i dag, hvor de fleste medier har forskellige modeller og strategier for betalt indhold.

Men der findes ingen samlet kortlægning af, hvordan medierne arbejder med betalt indhold, og hvad der rent faktisk virker. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har vundet et udbud fra Kulturministeriet og skal bidrage til rapporten ’Mediernes Udvikling’ med en særrapport om nyhedsmediernes anvendelse af betalingsmure.

Det sker i et samarbejde mellem DMJX, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet.

Indholdsanalyser og interviews på 19 medier

Forskningen består af to dele:

En kortlægning og analyse af udvalgt medieindhold, som 19 nyhedsmedier har publiceret online i perioden fra december 2022 til april 2023. Herunder et udvalg af podcasts, som medierne udgiver.

Derudover en interviewundersøgelse med ansvarlige redaktører fra alle medierne. Den skal afdække, hvad der afgør, hvilket indhold som ligger foran eller bag en betalingsmur og desuden, hvilke overvejelser udvalgte redaktører gør sig i beslutningen om hvilket indhold, der er frit tilgængeligt og hvilket indhold, som kræver abonnement/betaling.

- Det er afgørende for mediernes indtjening, at de kan agere på viden frem for mavefornemmelser. Der har længe været behov for en overordnet gennemlysning på brancheniveau. Og når vi nu sammenligner mange medier på kryds og tværs, får medierne endelig noget, de kan måle sig op imod, siger Aske Kammer, som er lektor på RUC og var ansat på DMJX, da udbuddet til Kulturstyrelsen blev lavet.

Det er afgørende for mediernes indtjening, at de kan agere på viden frem for mavefornemmelser.

Aske Kammer, lektor

Julie Sommerlund, som er rektor og forskningsfaglig leder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, glæder sig over den tyngde, som forskningen får gennem samarbejdet på tværs af institutioner.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har vundet det udbud, og at vi sammen med dygtige folk fra universiteterne i Roskilde og Aarhus nu endelig kan få forskningsbaseret viden om, hvordan mediehusene kan arbejde strategisk med forretningsmodeller for deres indhold, siger hun.

Undersøgelsen afsluttes i sensommeren 2023, hvor den overordnede rapport også udgives.

Læs mere om projektet på Kulturministeriets hjemmeside

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er forankret organisatorisk på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Center for Journalistiske Universitetsuddannelser ved Aarhus Universitet.

Projektgruppen består af:

  • Aske Kammer, lektor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet
  • Ida Skytte, adjunkt på Institut for Journalistik på DMJX
  • Morten Brænder, leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CJU) på Aarhus Universitet.
  • Rasmus Skytte, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.