Internettet tager os tilbage til Middelalderen

De fleste af os nyder godt af Internettets mange muligheder for eksempelvis at benytte digitale medier, etablere online fællesskaber, gøre indkøb fra sofaen og for at give meninger og holdninger til kende.

Men udover at gøre vores hverdag lettere, og at give mulighed for fællesskab, oplysning og demokratisering, tager Internettet os på mange måder tilbage til en førmoderne tid.
 
Det mener Jakob Linaa Jensen, som er docent i sociale medier på DMJX og aktuel med en ny bog. Heri argumenterer han for, hvordan gensidig overvågning og vores afhængighed af techgiganter minder om middelalderens feudalsamfund.

Han kalder Internettet for et digitalt janusansigt.

- Internettet, som måske er det ultimative symbol på modernitet og frigørelse, er på mange måder blevet det modsatte, nemlig et medie der skaber nye former for overvågning og afhængighed og som medfører en tilbagevenden til middelalderlandsbyens tætte fællesskaber, siger forklarer han.

Overvågning og tab af privatliv

Eksempelvis påpeger Jakob Linaa Jensen, at nutidens digitale platforme undertiden opfører sig som en digital udgave af middelalderens feudalherrer. Hvor den feudale økonomi var baseret på billig, eller ligefrem eller gratis arbejdskraft, er den digitale økonomi baseret på udnyttelse af brugerdata, sociale relationer og personlige netværk.

- De digitale feudalherrer behøver ikke pisk og træhest som i middelalderen. De kommer i stedet ridende klædt i løfter om indhold, oplevelser og bekvemmelighed, siger Jakob Linaa Jensen.

På samme måde sammenligner han den kolonisering, som er sket af det engang frie Internet med feudalsamfundets jord, som blev privatiseret og ejet af få, magtfulde aktører.

- Nogle få teknologifirmaer kontrollerer store dele af de globale informationsstrømme og baserer deres forretningsmodeller på enorme mængder data om borgernes adfærd og privatliv, siger Jakob Linaa Jensen.

- De fem store” platforme, Google, Amazon, Apple, Microsoft og Facebook søger alle at monopolisere information, indhold og i sidste ende forbrugernes opmærksomhed. Google ønsker at indeksere al verdens information. Apple tilbyder et økosystem af computere, tablets og telefoner, der kun tillader apps, musik og film godkendt af Apple. Og Facebook, der startede som et online universitetsnetværk, er i dag en førende portal for alskens indhold, der som seneste skud på stammen vil indføre sin egen valuta, forklarer han.

Spot, spe og gabestok

Men også når det kommer til mobning, udskamning og offentlig forfølgelse, spiller nettet en rolle, der henleder tankerne til middelaldersamfundet.

- Middelalderens fællesskaber blev opretholdt ved en stærk følelse af os versus dem. Man dyrkede fællesskabet ved at mistænkeliggøre og stigmatisere det fremmede eller dem, der var anderledes; spedalske, udlændinge og ikke mindst hekse. Men hvor vi troede, hekseforfølgelser var en saga blot, dukker de igen op til overfladen, i digital form. Sociale medier anvendes til, med eller uden ret, at mistænkeliggøre politikere, embedsmænd eller erhvervsfolk i et omfang, der ofte trodser rimelighed og virkelighed, siger Jakob Linaa Jensen.

Og både skyldige – og ofte uskyldige - bliver hængt på den offentlige skueplads, forklarer Jakob Linaa Jensen og nævner terrorangrebet mod Boston Marathon for nogle år siden som et eksempel på det sidste.

Her gik en række borgere sammen i et online detektivfællesskab og lagde billeder på sociale medier af to – skulle det vise sig - uskyldige. De nåede så vidt som forsiden af New York Post, og da de rigtige gerningsmænd var fundet måtte den ene, overlevende, udhængte sande, at hans liv, som han kendte det, var ødelagt.

- De sociale medier bruges undertiden som en virtuel gabestok, en digital udgave af den skamstøtte, hvor middelalderens forbrydere blev udstillet til spot og spe på byens torv. Jensens Bøfhus, Kählervasen og naturligvis de udskældte teleselskaber har alle været en tur i sociale mediers gabestok. Morderen Peter Madsen blev dømt og udstillet på sociale medier længe før, der var tænkt på hverken sigtelse eller dom, nævner Jakob Linaa Jensen af eksempler.

Medierne bruges også til at overvåge, angive og sladre om hinanden – og eksempel vis også til mobning.

- Digital mobning er et stort problem blandt de yngre aldersgrupper. Hvor mobning tidligere mest foregik i skolen, og ofrene ”havde fri”, når de kom hjem, finder det i dag sted 24 timer i døgnet, og de ubehagelige beskeder kan dukke op i familiens trygge skød, siger Jakob Linaa Jensen.

Landsbyfællesskab på Facebook

Også rent socialt er der reminiscenser af noget forhistorisk i den måde, som sociale medier får os til at agere.

- Hvor de moderne storbyer bød på anonymitet og dermed både frigørelse og fremmedgørelse, tager internettet os tilbage til landsbyfællesskabet, på godt og ondt. Man kan finde trøst, solidaritet og fællesskab, som det f.eks. ses i mødregrupper, patientfællesskaber og de mange ”bygrupper”, der blandt andet findes på Facebook, siger Jakob Linaa Jensen.

- Min påstand er altså, at selv om nettet rummer et paradoks. Den teknologi, der om noget er blevet symbolet på modernitet, har på mange måder taget os tilbage til sociale og økonomiske logikker, vi troede hørte hjemme i en svunden tid. Kun ved at erkende dette, kan vi gennem vores egen adfærd og en samfundsmæssig debat kritisere og minimere de negative følger og udnytte teknologien i frihedens og oplysningens tjeneste, siger Jakob Linaa Jensen.

Bogen The Medieval Internet er udkommet og kan købes i DMJX’ boghandel