Hvad underviserne lærte under Covid-19
DMJX-ansatte deler deres refleksioner over didaktiske greb og andre erfaringer, som er affødt af det gigantiske bespænd med online undervisning under Covid-19.
Da statsminister Mette Frederiksen på det berømte pressemøde den 11. marts 2020 meldte ud om nedlukningen af landet, herunder de videregående uddannelsesinstitutioner, fik underviserne på DMJX travlt.
For hvordan tilpasser man praksisnær, håndværkspræget klasseundervisning til et snævert onlineformat? Og hvordan gør man det på få dage?
Hvad har vi lært?
Nu hvor landet og uddannelsesinstitutionerne er lukket op igen, er det omvendt værd at reflektere over, om der rent faktisk kom noget godt ud af det pludselige benspænd.
Det arbejde har Annegrete Skovbjerg, som er leder af DMJX’ Center for Pædagogisk Udvikling og Digitalisering, drevet.
Hun har i processen blandt andet indsamlet erfaringer fra 9 undervisere, som hver har delt 3 refleksioner/erfaringer fra tiden med Covid-19-undervisning.