Skip to main content

Næsten dømt til at gå galt

26.01.2021

Videnskabsformidling er en svær størrelse. Og der er ekstra mange udfordringer, når videnskaben pludselig bliver genstand for dagsaktuelle nyheder. Det viser en DMJX-undersøgelse af journalisters oplevelser i coronatiden. DMJX klæder nu fremtidens journalister bedre på.

Artikel_Nyhed_Corona_journalistik_Kresten

Forskere og forskergrupper bruger ofte flere år på at undersøge og evidensbasere komplicerede emner. Journalister skal tit fortælle historien hurtigt, kort, enkelt og skarpvinklet.

Hver eneste uge præsenteres vi - ifølge lektor Kresten Roland Johansen fra DMJX - for tusindvis af referencer til forskning, forskere og eksperter i det danske mediebillede.

I det seneste års tid er vidensstoffet i højere grad også kommet i sportssektionerne, kultursiderne og forrest i nyhedsflowet, fordi corona påvirker alle dele af samfundet. Samtidig er hastighedskravet steget.

- Det er næsten dømt til at gå galt. Heldigvis går det oftest godt. Men vi synes, det er nødvendigt at klæde vores studerende bedre på til de udfordringer, som man som journalist står med, siger Kresten Roland Johansen.

Han underviser på et nyt obligatorisk forløb i videnskabsjournalistik, som kom på de journaliststuderendes skema i efteråret 2020. En del af tilrettelæggelsen af forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse, som DMJX har lavet med otte af de omkring 25 videnskabsjournalister, som er en del det sundhedsnetværk, DMJX i 2019 etablerede med støtte fra TrygFonden.  

Udfordringer og dilemmaer i videnskabsjournalistikken

Undersøgelsen peger på en række udfordringer og dilemmaer, som journalisterne møder i deres dagligdag – der er præget af corona. Kresten Roland Johansen har skrevet en artikel om udfordringerne og om, hvordan journalister kan blive klædt bedre på til at bruge de videnskabelige kilder.  

Læs artiklen Virus, antistoftest, mundbindseffekt, mørketal, vaccineforsøg, manglende evidens, langtidseffekt…. Hjææælp!

 

Artiklen peger på tre overordnede udfordringer, som journalister står med:

  • Hvordan og hvor hurtigt skal medierne forholde sig kritisk til politiske og sundhedsfaglige udmeldinger?
  • Hvordan sikrer man kvalitet i journalistikken, når hastighed er et vilkår og forskningsresultater ofte er modsatrettede?
  • Hvordan sikrer man adgang til ekspertkilder, når alle journalister arbejder på den samme historie og forskerne ofte er pressesky?  

Svarene – som også er løsningen, når man skal klæde fremtidens journalister på i undervisningssammenhæng - lyder blandt andet, at journalister skal have:  

  • Indblik i hvordan forskningsbaseret viden bliver til. Og redskaber til at forholde sig kildekritisk og stille de rigtige spørgsmål.
  • Mere viden om, hvordan verden – og journalistikken - ser ud fra forskerens stol. Og bevidsthed om, hvad en god professionel journalist-forsker relation indebærer.
  • Forståelse af, hvilke interesser der er i - og driver - forskning, og hvordan forskning og politik væves sammen.  

Alt det får de studerende indblik i på det ugelange forløb, hvor der også er besøg fra medievante forskere. Kresten Roland Johansen kan desuden trække på den rapport ’Forskning i medierne’, som han og syv forskere fra DMJX har lavet for Trygfonden. Rapporten indeholder blandt andet fem anbefalinger til journalister, der beskæftiger sig med forskning.

Læs her rapporten Forskning i medierne som var støttet med 500.000 kroner fra TrygFonden.

Kresten Roland Johansen underviser i et nyt, obligatorisk forløb i videnskabsjournalistik. Foto: Jens Bangsbo