To nye stærke profiler i bestyrelsen for DMJX

To nye bestyrelsesmedlemmer med styr på forskning, kommunikation, business og det digitale marked.

 

af d. 5.03.2020 i Historier

Det er to meget erfarne kræfter indenfor kommunikation og business, der indtræder i bestyrelsen for DMJX. Samtidig har begge en stor interesse for etik og demokrati.

Maja Horst er professor i Ansvarlig teknologi på Danmarks Tekniske Universitet tiltræder som nyt bestyrelsesmedlem for DMJX.

Maja Horst er uddannet inden for samfundsfag og kommunikation, cand. comm fra Roskilde Universitet og har en Ph.D. i kommunikation fra CBS.
 

Fotograf Joachim Rode

Videnskabskommunikation og forskningsstyring har i både praksis og teori været essentielt i hendes egen forskning, og derfor er bestyrelsesarbejdet på netop DMJX særligt attraktivt for hende:

- DMJX inde i en rivende udvikling og det kommunikationsfaglige område er helt utrolig vigtigt for samfundet. I et komplekst moderne samfund er vores evne til at dele og forstå information og vores fælles historiefortællinger af stor betydning. Det gælder både den grønne omstilling, men også når vi taler demokratiets fremtid, siger hun.

Det andet nye bestyrelsesmedlem er Anne Dorthe Hermansen, Executive Director hos 5 Media.

Hun er IT- iværksætter og har stor erfaring med bestyrelse og direktion. I 2003 stiftede hun firmaet A D HERMANSEN Aps, og i dag er hun ejer af virksomheden ADH Consult & Invest ApS.

Anne Dorthe Hermansen er uddannet fra Københavns Universitet, hvor hun har en Master i Political Science. Hun har også en bestyrelsesuddannelse fra CBS Executive og glæder sig til at træde ind i DMJX's bestyrelse.

 - Vores demokrati og samfundsudvikling er et vigtigt uddannelsesområde og jeg håber at kunne bidrage med indsigt fra såvel aftagersiden som fra tidligere bestyrelsesarbejde i uddannelsessektoren", siger hun.

Se de øvrige medlemmer af DMJX' s bestyrelse her.

 

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram