DMJX genindfører 18 måneders praktik

Bestyrelsen på DMJX har på et bestyrelsesmøde mandag den 22. juni besluttet at gå tilbage til den oprindelige praktiklængde på 18 måneder.

af d. 22.06.2020 i Historier

En stor bøn fra den danske mediebranche er i dag blevet hørt. Bestyrelsen på DMJX havde mandag den 22. juni bestyrelsesmøde. Her vedtog man at gå tilbage til den oprindelige praktiklængde på 18 måneder for journaliststuderende.

I 2017 indførte man nemlig en forsøgsordning, der forkortede praktiktiden fra 18 til 12 måneder for at afhjælpe udfordringen med mangel på praktikpladser.

Dog har praktikkens varighed vist sig at være for kort i forhold til branchens behov.

- Vi har lyttet til branchens meget store ønske om at gå tilbage til en praktiklængde på 18 måneder. Til gengæld har vi også aftalt med branchen, at den så må finde eventuelle manglende praktikplader, hvis det bliver nødvendigt fremover, siger Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand på DMJX.

Ændringen træder i kraft senest ved udgangen af 2022, men man vil nu undersøge blandt de studerende, om det allerede kan lade sig gøre til efteråret 2021.

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram