Ond, ynkelig eller bovlam
Selv om alle tre beskriver sig som bogelskere, er det ikke boganmeldelser, man kan finde på bloggen.
Alle de valgte bøger er gode og har det til fælles er, at siderne er spækkede med dygtige, dårlige, ynkelige, upædagogiske, onde eller bovlamme lærere.
- Harry Potter-universet er eksempelvis fantastisk, fordi det indeholder alle arketyper af lærere. På den måde kan lærerne inspirere til at tale om nye og måske tabubelagte emner som underkompetence, udbrændthed eller mangel på gennemslagskraft.
Tag dig sammen, Stoner
Bloggen har kun en uge på bagen. Og allerede nu er der fem indlæg med overskrifter som ’Tag dig sammen, Stoner’ og ’Vi sang os gennem dagene’, der kigger på Fru Bagges lærergerning i Ida Jessens ’En ny tid’.
Efter planen vil der komme et nyt indlæg hver uge.
Nu håber de tre bloggere så, at de ikke kun skal diskutere og udvikle sig med hinanden, men at alle der underviser og/eller elsker skønlitteratur, vil kommentere og give input.
Der er også lavet en bruttoliste med ”Lærerbøger”, som man meget gerne må bidrage til, hvis man har ideer til gode lærere fra skønlitteraturen.
Se listen her
- Vi håber, at vi kan inspirere andre også. Og så drømmer vi om, at vi på sigt har materiale nok til, at det kan leve uden for bloggen. Måske i en antologi, en podcast eller lignende, siger Søren Boy Skjold.