Gratis idékatalog: Sådan bliver journalistuddannelser bedre til at undervise i køns(u)balance

Det står skidt til med ligestillingen i den danske mediebranche. 

Blot hver tredje topleder er en kvinde, og i aviserne er kun hver fjerde kilde en kvinde. Og mens de mandlige kilder ’mener’ og ’fastslår’ - og i det hele taget fremstilles som kloge og dynamiske - så fremstilles kvinder omvendt som søde, svage og følende væsner - og optræder ofte som ofre eller præsenteres som nogens kone, søster eller datter. 

Det viser forskning i kvinders præsentation og repræsentation i nyhedsmedierne fra DMJX’ treårige innovationsprojekt Bedre Kønsbalance i den Nordiske Mediebranche.

Forskerne bag har tidligere udgivet et analyseværktøj til mediebranchen, som kan skabe bedre kønsbalance i det journalistiske indhold. 

Nu kommer også et hands on-katalog, som er rettet mod undervisere på journalistuddannelser og andre i undervisningssektoren, som vil undervise i, hvordan man skaber en mere balanceret kønsrepræsentation. 

- Journalister er ligesom alle vi andre biased, når det handler om køn. De arbejder ud fra en forestilling om, at de selvfølgelig er objektive, men vi konstaterer i forskningen, at de har et meget ensartet verdensbillede, en slags default-indstilling. Den vil vi gerne ind at pille ved, så de allerede som studerende oplever, at verden ser forskellig ud, alt efter hvem der kigger, siger Anna Karina Kjeldsen. Hun er lektor på DMJX’ Institut for Kommunikation, hvor hun sammen med docent Line Schmeltz har udviklet kataloget.

Underviserne har selv blinde vinkler

Idékataloget præsenterer blandt andet en lang række forslag til, hvordan man kan undervise i kønsbalance sammen med cases, fakta, tjeklister og øvelser til selvrefleksion, som skal øge de studerendes – og i høj grad også undervisernes - bevidsthed om ubalancen.

De tre vigtigste formål med materialet er at sikre, at man som studerende:

1. bliver opmærksom på sig selv og sin egen bias
2. ved, hvordan det står til med repræsentationen blandt kønnene
3. får indsigt i, hvordan misrepræsentationen tager sig ud. Det er ikke alene i antal, men også i sproget, i fremstillingen på fotos og en lang række andre forhold. 

- Der er findes ikke strukturel, formaliseret undervisning i det her noget sted i Norden. Det er op til den enkelte underviser at inddrage det i eksisterende fag om bias, etik og kildevalg. Men det er ikke så enkelt, for underviserne har jo også selv en blind vinkel. Vi håber, at materialet kan åbne underviseres øjne for, at der er et problem. Ellers bliver vi bare ved med at gøre som vi plejer, siger Line Schmeltz.

- Som uddannelsesinstitution har vi et kæmpe ansvar for, at vores studerende ved, hvor skidt det står til og at give dem redskaber til at gøre noget ved det, siger Anna Karina Kjeldsen.

Idekataloget fokuserer primært på grunduddannelser eller eftervidereuddannelse inden for journalistik og medier, sekundært på mediehuse, der ønsker at adressere kønsbalance via efteruddannelse. Ifølge forskerne kan andre uddannelsesområder, hvor repræsentation spiller en rolle, såsom kommunikation og samfundsvidenskab, også finde inspiration til undervisning i repræsentation inden for deres professioner.

Se, og download kataloget her.