Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om optagelse på Fotojournalistuddannelsen

Er det på nogen måde muligt at tage forprøven (eller optagelsesprøven) online - eller på et senere tidspunkt, hvis man nu er ude at rejse og ikke kan være i DK på prøvedagen?

Vi afholder kun prøve en gang årligt, og du kan desværre ikke tage hverken forprøven eller optagelsesprøven fra udlandet eller online. Ved dele af prøven skal vi sikre os, at du ikke modtager hjælp fra andre, og det kan vi kun gøre, hvis du løser opgaven under opsyn.


Kan jeg tage optagelsesprøven i København?

Du kan ønske, om du vil til forprøve i Aarhus eller København, og vi forsøger så vidt muligt at imødekomme dit ønske. Optagelsesprøven foregår kun i Aarhus.


Kan jeg søge ind på Fotojournalistuddannelsen, selv om jeg læser på en anden uddannelse nu?

Det kan du. Det er kun, hvis du bliver optaget og gerne vil skifte til Fotojournalistuddannelsen, at du skal melde dig ud af den uddannelse, du læser på nu. I så fald skal det ske inden studiestart.


Hvor gammel skal man være, for at kunne tage uddannelsen som Fotojournalist?

Der er ingen aldersgrænse for at søge ind på vores uddannelser, men gennemsnitsalderen for vores nye studerende er på ca. 22 år. Det er noget højere end på mange andre videregående uddannelser. Det er desuden en rigtig god ide at have prøvet noget andet end i at gå i skole, når man skal gå på Fotojournalist- eller Journalistuddannelsen, da man kommer til at møde mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer.


Kan man blive optaget på Fotojournalistuddannelsen, hvis man ikke kan skrive helt korrekt dansk –hvis man fx er norsk/svensk?

På Fotojournalistuddannelsen skal man skrive en del, bl.a. fordi en del af uddannelsen læses sammen med de studerende fra Journalistuddannelsen. Det er derfor et krav, at de studerende har et godt og korrekt dansk, og det er ikke muligt at aflevere på et andet sprog end dansk. Af samme grund indgår der en test i sprogkorrekthed i optagelsesprøven til uddannelsen. Hvis ikke du kan dansk på et højt niveau, vil du ikke bestå den del af optagelsesprøven og vil således heller ikke kunne blive optaget på uddannelsen.


Udbydes uddannelsen også i København?

Fotojournalistuddannelsen og Journalistuddannelsen udbydes – som det er i dag – kun på skolen i Aarhus.


Er det muligt, hvis man ansøger og er så heldig at få plads, at rykke sin plads til året efter? Jeg ville nemlig ikke kunne bruge en plads her efter sommer, da jeg skal ud og rejse, men først næste år?

Man kan ønske vinterstart (start til februar), hvis man gerne vil det. Som oftest vil de fleste gerne starte til september, så det vil være lettere for os at opfylde ønsker om vinterstart. Men vi kan ikke garantere noget. Man kan ikke udskyde sin plads til september året efter, med mindre det skyldes barsel, aftjening af værnepligt, sygdom eller lignende. Hvis du først kan starte til september året efter, bør du vente med at søge ind til næste år.


Jeg bor i København og kan desværre ikke flytte til Aarhus for at studere. Jeg vil derfor spørge om der er muligheder for fjernundervisning?

Da der er møde/deltagelsespligt til det meste af undervisningen på uddannelsen, er det ikke muligt med fjernundervisning. Desuden er der mange timer –sammenlignet med fx et universitetsstudie –som kræver, at man er på skolen. Derfor vil det ikke være muligt at bo i fx København og samtidig passe et studie i Aarhus.


Hvornår er der ansøgningsfrist?

Den 15. marts kl. 12.00.

Hvornår ligger prøven?

Datoerne for forprøve og optagelsesprøve kan skifte fra år til år, så tjek de aktuelle datoer på vores hjemmeside.

Er der særlige krav til det udstyr, jeg skal bruge, hvis jeg vil deltage i prøverne?

Til forprøven må du bruge kamera efter eget valg. Hvis du kommer videre til optagelsesprøven, skal du til den prøve fotografere med digitalt kamera og kunne gennemse, gemme og kopiere fotos på din egen computer.


Kan jeg søge flere uddannelser samtidig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole?

Ja, det kan du, men vær opmærksom på, at nogle af uddannelserne har optagelsesprøver, der kan ligge på samme tidspunkter. Derfor kan du blive nødt til at vælge, hvilken optagelsesprøve, du vil deltage i, når du har søgt ind. Du kan fx ikke deltage i både optagelsesprøven på Fotojournalist- og Journalistuddannelsen.

brown

Showcases

Hvilke fag skal jeg have?

Uddannelsens opbygning

Se de studerendes arbejde

Hvor lang tid skal jeg være i praktik?

Praktik

Er Fotojournalistik noget for mig?

Hvordan kommer jeg ind?

Optagelse

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • TAKEOVER #eskesenm #swapkidsapp Kids with the flu means working from home. Yes, my home office is messy. I don't care. In fact I don't notice. Too busy making yet another pitch deck. I tried counting how many I have made up till now. 60-70!!! This time for #publico who -together with students from #dmjx - will help SwapKids with an operational plan for our forthcoming PR effort. I really need this. I've got a good handle on the strategic elements of our communication, but no experience executing. And in a bootstrapped startup there is only one to do the dirty work:) #loveit
  • Innocent Nature
  • God vind fremover, @designkmoe og @sabrinaspeiermann. Vi elsker jer. #dmjx
  • So silky and shiny
 #shinelikeadiamond #studio #weekday #dmjx #fashion #copenhagen
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • ❣ | #dmjx #blackandwhite #nude #hair #menstrualart
  • Ude i bølgen blå.. Slet ikke så koldt som jeg havde frygtet ! 🐟 Så mangler der "bare" speak til videoen..
#dmjx #swimbikerundk