Interakttivt Design

Interaktivt Design

Motion Graphics, 3D og digitalt design

Optagelsesprøve

For at blive optaget på Interaktivt Design skal du bestå en optagelsesprøve. Kun ansøgere, der er blevet udvalgt på baggrund af en forprøve, bliver inviteret til at gå til optagelsesprøven.

  • Optagelsesprøven afholdes: tirsdag og onsdag den 30. april og 1. maj 2024
  • Svar på optagelsesprøven får du via digital post den 28. juli 2024

Sådan foregår optagelsesprøven

Optagelsesprøven afholdes fysisk på skolen i Ørestad Nord og varer to hele dage, hvor du skal vise dine færdigheder inden for grafisk og interaktivt design, visuel kommunikation samt forståelse for teknologi og medier ved at løse forskellige opgaver, herunder:

  • Opgaver i kreativitet og idégenerering
  • Designopgaver

Du skal også til en samtale, der har til formål at afstemme dine forventninger til uddannelsen og vores forventninger til dig.

Her kan du se opgaveformuleringerne fra optagelsesprøven 2023:

Til vores Åbent Hus arrangement i februar har du mulighed for at tale med nogle af de studerende, der har løst opgaverne.

 

Hvordan forbereder jeg mig bedst til optagelsesprøven?

Der findes ingen opskrift på, hvordan du bedst forbereder dig på at komme ind på Interaktivt Design, men et godt udgangspunkt er at:

  • lære softwareprogrammer som Animate, Photoshop, After Effects, Illustrator og lignende.
  • tage kurser i tegning, koncept- og idéudvikling, multimedie og grafisk design.
  • få studierelevant erhvervserfaring fra f.eks. digitale bureauer, reklamebureauer, tegnestuer og it-virksomheder.

NB: Optagelsesprøven er i retslig terminologi en adgangsprøve, jf. Bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det vil sige, at prøven er et adgangskrav, og at deltagelse i prøven er påkrævet for at få vurderet sin ansøgning.

Cathrina Ferreira

Spørgsmål?

Cathrina Ferreira
61 20 91 82 / caf@dmjx.dk

Mere om optagelse på Interaktivt Design