Forprøve

Du skal bestå en forprøve for at komme til optagelsesprøve på Interaktivt Design. Du skal løse en designopgave og indsende eksempler på dit eget arbejde. Du får stillet en designopgave, som du har omkring to uger til at løse. Du skal også indsende eksempler på dit tidligere kreative arbejde.

I uge 12 vil du modtge en mail med brugernavn samt link til, hvor du kan aflevere din forprøve.

Sådan foregår forprøven

Opfylder din KOT ansøgning de formelle krav, bliver du bedt om at løse en forprøve.

Forprøven består af 2 dele:

  • Løsning af en designopgave
  • Eksempler på eget arbejde

Her kan du se opgaveformuleringen til forprøven 2018 (PDF)

1. Designopgave

Designopgaven offentliggøres på vores hjemmesiden den 22. marts 2019 kl. 12.00. Opgaven vil typisk bestå i at udvikle og designe et interaktionsflow indenfor et givent emne. Det kan være et produkt til internettet eller en app til en telefon.

2. Eksempler på eget kreativt arbejde

Du skal indsende en pdf med 5-10 eksempler på kreativt arbejde du har lavet tidligere (fx tegning, layout, animation, musik, website, plakat). Du kan vise færdige arbejder og skitser. Alt er muligt. Det er op til dig, hvordan du bedst viser din visuelle sans og talent for at tænke kreativt og interaktivt. Du er meget velkommen til at vedlægge film og lydfiler, de skal bare komprimeres, så de fylder et minimum.

Bedømmelse af forprøven

På baggrund af forprøven bliver ca. 50 ansøgere inviteret til at deltage i optagelsesprøve på Interaktivt Design.

 
green
 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram