Tv- og Medietilrettelæggelse

Skab indhold som engagerer - på tværs af medieplatforme

 

Ansøgning

Du skal søge om at blive optaget på Tv- og Medietilrettelæggelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på optagelse.dk. Du kan kun søge via kvote 2.

Sådan søger du:

Du udfylder ansøgningsformularen på www.optagelse.dk inden den 15. marts kl. 12.00.

Du skal søge digitalt via www.optagelse.dk. Når du søger digitalt, bliver din ansøgning automatisk sendt til os.

Bliv klogere på optagelse via kvote 2 hos eVejledningen.

På ansøgningsskemaet skriver du:

  • Uddannelsesnavn: Tv- og Medietilrettelæggelse

Hvis du endnu ikke har afsluttet din adgangsgivende eksamen, skal du i stedet for eksamensbevis uploade en studiebekræftelse med foreløbige karakterer fra din skole.

Hvis du vil søge ind på andre af vores uddannelser, skal de have en separat KOT-ansøgning med bilag til hver af disse uddannelser.

Manglende digitalt ID

Ansøgere uden digitalt ID (NemID/MitID) skal sende deres underskriftsside til DMJX via dette link eller aflevere den på højskolen. Underskriftssiden skal være DMJX i hænde senest kl 12.00 den 15. marts.

Dispensation

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, har du mulighed for at søge dispensation. Dette gøres ved at sætte kryds i feltet "Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse" på KOT-skemaet samt medsende en motivation og et CV med dokumentation. Motivationen må maks. fylde én side og skal kort beskrive, hvorfor du er kvalificeret til at søge.

I år skal du IKKE uploade en personlig ansøgning via KOT.

Følg din ansøgning

Du kan følge behandlingen af din ansøgning på optagelsesportalen nemStudie.dk. Når du har søgt ind på en uddannelse gennem optagelse.dk, modtager du en mail, hvor du bliver bedt om at oprette en bruger på nemStudie. 

Du modtager vigtige informationer vedrørende din ansøgning gennem nemStudie, og det er derfor vigtigt, at du opretter en bruger og holder øje med portalen i hele ansøgningsperioden.

Fra den 26. juli vil du kunne gå ind og se, om du er blevet tilbudt en studieplads. Vær opmærksom på, at der kan være lidt ventetid.

Husk at godkende studiepladsen inden for den angivne tidsfrist - ellers mister du den.

Henriette Linneberg

Spørgsmål?

Henriette Linneberg
26 80 40 10 / hel@dmjx.dk

Mere om optagelse på Tv- og Medietilrettelæggelse