Studieskift

Du kan blive overført til en uddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvis der er ledige pladser på studiet, og hvis du opfylder en række krav.

Hvem kan søge?
Du har mulighed for at søge om administrativ indskrivning i form af studieskift, hvis du ikke tidligere har været indskrevet på den uddannelse, du søger om indskrivning på. Har du tidligere været indskrevet på uddannelsen, kan du søge om genindskrivning.

Det er ikke et krav, at du er indskrevet på en anden uddannelse på tidspunktet for ansøgning om studieskift.

For at få godkendt et studieskift er det en forudsætning at:

  • du har bestået eller kan få meritoverført de fag, som er placeret på 1. studieår af den uddannelse, du søger om indskrivning på (se den enkelte uddannelsens studieordning).
     
  • der er ledige pladser på det semester, du kan indskrives på.

Hvis du 3 gange ikke har bestået et fag ved din tidligere uddannelsesinstitution, kan du ikke overflyttes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og dermed ikke fortsætte din uddannelse, med mindre du får dispensation til et fjerde forsøg.

OBS: Det er ikke muligt at studieskifte til de uddannelser, der er ledighedsbaseret dimensionerede: Medieproduktion og Ledelse, Tv-Medietilrettelægger og Journalist.

Skal jeg bestå en optagelsesprøve?
Nej. Du skal ikke op til optagelsesprøve, selvom der er optagelsesprøve på den uddannelse, som du søger om studieskift til.

Sådan søger du:

Send en mail med følgende til sekretariat@dmjx.dk

  • Angivelse af hvilken uddannelse du ønsker søge studieskift til - og hvor du kommer fra.
  • Udskrift af samtlige eksamensforsøg.
  • Eventuel begrundet dispensationsansøgning.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forbeholder sig ret til at indhente yderligere oplysninger fra den eller de institutioner, som du tidligere har været indskrevet ved.

black

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram