Kreativ Kommunikation

Skab originale idéer

 

Ansøgning

Du skal søge om at blive optaget på Kreativ Kommunikation via den koordinerede tilmelding (KOT). Du kan kun søge via kvote 2.

Du udfylder ansøgningsformularen på www.optagelse.dk inden d. 15. marts kl. 12.00.

Sådan søger du

Du skal søge digitalt via www.optagelse.dk. Når du søger digitalt, bliver din ansøgning automatisk sendt til os. Du skal IKKE aflevere et CV eller en motiveret ansøgning.

Bliv klogere på optagelse via kvote 2 hos eVejledningen.

På ansøgningsskemaet vælger du:

  • Uddannelsesnavn: Visuel Kommunikation (KOT-nummer 47510)
  • Studieretning: Kreativ Kommunikation

Vær opmærksom på at Kreativ Kommunikation er en studieretning under uddannelsen Visuel Kommunikation, og at det er dén du skal søge.

Hvis du ønsker at søge ind på flere studieretninger under Visuel Kommunikation, skal du under studieretning vælge din første prioritet. Når forprøverne er gjort tilgængelige, får du mulighed for at besvare prøverne til alle studieretninger. De studieretninger, du afleverer en løsning til, er de studieretninger du vil komme i betragtning til, såfremt du opfylder adgangskravene.

Hvis du også søger andre af vores uddannelser, skal du udfylde en separat KOT ansøgning med bilag til hver af disse uddannelser.

Opfylder du de formelle adgangskrav bliver du inviteret til at løse en forprøve.

Manglende digitalt ID

Ansøgere uden digitalt ID (NemID/MitID) skal sende deres underskriftsside til DMJX via dette link eller aflevere den på højskolen. Underskriftssiden skal være DMJX i hænde senest kl 12.00 den 15. marts.

Dispensation

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav om gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, har du mulighed for at søge dispensation. Dette gøres ved at sætte kryds i feltet "Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse" på KOT-skemaet samt medsende en motivation og et CV med dokumentation.

Motivationen må maks. fylde 1 side og skal kort beskrive, hvorfor du er kvalificeret til at søge.

Læs om hvordan du søger dispensation.

 

Cathrina Ferreira

Spørgsmål?

Cathrina Ferreira
61 20 91 82 / caf@dmjx.dk

Mere om optagelse på Kreativ Kommunikation