Kommunikationsuddannelsen

Kommunikation

Budskaber til gavn for afsender, modtager og samfund

Praktik

12 måneders praktik på Kommunikationsuddannelsen giver dig mulighed for at afprøve dine evner som kommunikatør i den virkelige verden. Du får indblik i, hvordan det er at være en del af et team i en virksomhed eller en organisation, og du får et netværk, som du kan trække på, når du skal ud og have dit første job.

Varighed og tidspunkt

På Kommunikationsuddannelsen skal du i praktik to gange á seks måneder på henholdsvis 3. og 6. semester.

  •  3. semesters praktikperiode er ulønnet. Du modtager SU i praktikperioden. 
  •  6. semesters praktikperiode er lønnet. Praktiklønnen afhænger af, hvor du kommer i praktik og hvad du kan forhandle dig frem til, og varierer fra ca. 5.000 kr./måned til over 15.000 kr./måned. Ved praktik i udlandet på 6. semester har du mulighed for at søge SU. 

Praktiksteder

Der er mange muligheder for at komme i praktik som studerende på Kommunikationsuddannelsen:

  •  Private virksomheder – herunder PR- og kommunikationsbureauer
  •  Offentlige virksomheder: kommuner, regioner og staten
  •  Organisationer (NGO'er) og foreninger

Hvordan kommer jeg i praktik?

Kommunikationsuddannelsen udbyder en række praktikpladser, som du kan vælge at søge. Derudover har du mulighed for selv at finde og søge en praktikplads. Det er dit eget ansvar at skaffe dig en praktikplads. Alle praktiksteder skal godkendes af Kommunikationsuddannelsen.

Hvad kommer jeg til at lave i praktikken?

Som praktikant indgår du på lige fod med andre medarbejdere på praktikstedet. Du får indsigt i praksisnære problemstillinger og opnår personlige kompetencer i forhold til at udføre kommunikationsopgaver. Praktikken giver dig samtidig mulighed for at afprøve, hvor din fremtidige karriere som kommunikatør ligger.

Praktikopgave

I forbindelse med både 3. og 6. semesters praktikperiode skal du udarbejde en praktikopgave, hvor du reflekterer over, hvordan du har arbejdet med teori og metode i praksis.

12 måneders praktik på Kommunikationsuddannelsen giver dig mulighed for at afprøve dine evner som kommunikatør i den virkelige verden. Du kan komme i praktik i private virksomheder, herunder PR- og kommunikationsbureauer, i offentlige organisationer på tværs af kommuner, regioner og staten, eller i NGO’er og foreninger.  

Information for praktiksteder

Ønsker din virksomhed at modtage praktikanter fra Kommunikationsuddannelsen, så følg linket for flere informationer: For praktiksteder

Henriette Bettina Hansen

Spørgsmål?

Henriette Hansen
51 15 56 47 / hh@dmjx.dk