Hvordan får man ressourcesvage seniorer med i fællesskaber?

At planlægge og tilrettelægge en undersøgelse er et håndværk – og en afgørende forudsætning for kvaliteten af de indsigter, man som kommunikatør kan arbejde videre med.

Derfor spiller faget Undersøgelsesmetoder en central rolle på Kommunikationsuddannelsen på DMJX. På uddannelsens 2. semester indgår faget som et seks ugers forløb, hvor de studerende i grupper undersøger og arbejder med forskellige konkrete og på forhånd definerede målgrupper, som de undervejs i forløbet skal udvikle kommunikation til.

Forløbet tager afsæt i en nysgerrig, åben og eksplorativ tilgang, hvor de studerende arbejder med at forstå de udvalgte målgrupper gennem indledende undersøgelser. På baggrund af disse indsigter formulerer de et undersøgelsesspørgsmål, som de som kommunikatører kan arbejde videre med.

De studerende skal derfor udvikle et undersøgelsesdesign, der, udover de metodiske valg, også forholder sig til målgruppens forudsætninger og de etiske aspekter, der kan være forbundet med netop denne målgruppe. De gennemfører altså ikke selve undersøgelsen, men mimer, hvordan de professionelt ville gribe den an i praksis.

Forløbet afsluttes med, at de studerende samler deres arbejde i en poster, som danner udgangspunkt for den mundtlige del af en gruppeeksamen.

En af grupperne arbejdede med ressourcesvage seniorer som målgruppe. Deres indledende undersøgelser bestod blandt andet af et litteraturstudie, hvor de fandt frem til forskning, der peger på, at mens ressourcestærke seniorer i høj grad deltager aktivt i fællesskaber, er ressourcesvage seniorer markant underrepræsenterede – på trods af at fællesskaber har stor betydning for trivsel og livskvalitet senere i livet (Golden et al., 2009).

DMJX har talt med gruppen om deres proces, metodiske overvejelser og erfaringer med at arbejde undersøgelsesbaseret i praksis. I Q&A’en herunder fortæller de, hvordan deres undersøgelsesdesign blev til, hvilke udfordringer de mødte undervejs, og hvordan empiri kan danne afsæt for konkrete, kommunikative handlingsforslag.

Fortæl lidt om jeres proces – hvordan opstod jeres idé?

Idéen udsprang af et seks ugers forløb på uddannelsen, hvor vi arbejdede med ressourcesvage seniorer. Her opdagede vi noget interessant: Mens ressourcestærke seniorer i høj grad deltager aktivt i fællesskaber, er ressourcesvage seniorer markant underrepræsenterede. Forskning viser, at fællesskaber har stor betydning for seniorers trivsel og livskvalitet. Det så vi både i tidligere undersøgelser i undervisningsforløbet og i en pilotundersøgelse, som vi har foretaget. Her blev det tydeligt, at fællesskaber gør en positiv forskel. Og det skabte en nysgerrighed efter at forstå hvorfor, og hvordan kommunikation kan bruges som redskab til at hjælpe denne gruppe ind i fællesskaber.

På den baggrund udviklede vi et undersøgelsesdesign målrettet Ældre Sagen, som vi vurderede både har kapacitet og ressourcer til at realisere vores vision.

Hvad er formålet med jeres undersøgelse – og hvordan hænger det sammen med jeres koncept?

Formålet er at give Ældre Sagen konkrete, kommunikative handlingsanvisninger, der kan støtte ressourcesvage seniorer i at opsøge og deltage i fællesskaber. Undersøgelsen danner altså det empiriske grundlag for vores koncept, som handler om at udvikle kommunikationsløsninger målrettet denne målgruppe ved at bruge personer tæt på dem som “brobyggere”.

Hvordan har det været at arbejde med ressourcesvage seniorer som målgruppe?

Det har været vigtigt for os at være opmærksomme på den sårbarhed, som mange ressourcesvage seniorer bærer med sig. Samtidig har arbejdet været meget givende, fordi de har delt stærke fortællinger og givet os et unikt indblik i deres hverdag. Det har mindet os om, hvordan livet kan se ud, når man ikke selv har overskud til at opsøge andre – og heller ikke bliver opsøgt.

Hvordan definerer I ‘ressourcesvage seniorer’ i jeres projekt?

I projektet definerer vi ressourcesvage seniorer som seniorer (65+), der mangler overskud til selv at opsøge fællesskaber, ofte på grund af en eller flere af følgende faktorer:

• Ingen partner/tab af partner
• Få eller ingen relationer, der tager én med til fællesskaber
• Svag økonomi
• Dårlig eller begrænset mobilitet

Hvilke(t) undersøgelsesdesign har I brugt i jeres undersøgelse?

Vi har udarbejdet et undersøgelsesdesign, hvor følgende metoder er i brug:

1. Litteraturstudie
2. Gennemgang af Ældre Sagens data
3. Fokusgruppe
4. Semistrukturerede interviews med personer omkring målgruppen
5. Semistrukturerede interviews med ressourcesvage seniorer
6. Workshop med personer tæt på målgruppen

Hvad har været det mest interessante eller udfordrende ved at arbejde med undersøgelsesdesign?

Det mest interessante var at diskutere alle faserne i undersøgelsesdesignet og hvorfor netop den undersøgelse skulle komme på det tidspunkt. Dertil var det interessant at diskutere, hvad man kunne forvente fra de forskellige undersøgelser, og så videreudvikle derfra. Et eksempel er interviews med ressourcesvage seniorer. Her snakkede vi om, hvad vi forventede, og kom frem til, at det ville være svært at få dem til at snakke, når det både er et sårbart emne og en sårbar målgruppe.

Ud fra denne forventning kom vi frem til først at lave en fokusgruppe med ressourcesvage seniorer for at skabe dialog og et rum, hvor de kan spejle sig i hinanden. Derfor laver vi interviews med ressourcesvage seniorer bagefter, fordi vi ud fra fokusgruppen kan identificere de personer, der tydeligst formulerede deres oplevelser og følelser. Her kan vi følge op på de fortællinger og temaer, der opstod i fokusgruppen, og få dem uddybet i en mere individuel og dybdegående ramme.

Det, der har været mest udfordrende, var til- og fravalg af metoder. Der var flere metoder, der kunne bruges, og derfor skulle vi overveje, hvilke styrker og svagheder de hver især havde. Derudover var det også udfordrende at have det fulde overblik, da vi har med mennesker at gøre og derfor ikke kan forudse, hvad der kommer til at ske. Det kan være, at de forventninger, vi har, slet ikke bliver indfriet. Metoderne kan have helt andre udfald, end vi forventer.

Det har også været udfordrende at udarbejde et undersøgelsesdesign, som tager højde for en sårbar målgruppe, hvor vi forventer en lav verbaliseringsgrad. Dette har vi skullet tage meget højde for i undersøgelsesdesignet.

Hvilke handlingsforslag er I kommet på?

Vi har udarbejdet en handlingsanvisning, som baserer sig på fagpersoner og relationer som hjælpemålgruppe. Vi peger på, at kommunikation til ressourcesvage seniorer skal gå gennem de personer, der i forvejen er i kontakt med disse seniorer – det kunne være familiemedlemmer, hjemmehjælpere, SOSU’er osv. Grunden til dette er, at de ressourcesvage seniorer har et manglende overskud til selv at opsøge eller gøre brug af den kommunikation, der i forvejen findes hos eksempelvis Ældre Sagen. Derfor bæres idéen af relationsbåret kommunikation.

Er du interesseret i at læse Kommunikation på DMJX? Så læs mere om uddannelsen her. Ansøgningsfrist til kvote 1 er d. 5. juli kl. 12.00.