Journalistik
Bliv historiefortæller i samfundets tjeneste
Prøvens indhold
Prøvens indhold
Optagelsesprøven til Journalistuddannelsen består af en skriftlig prøve, der kræver forberedelse.
Den skriftlige prøve
- Finder sted lørdag den 2. maj 2026 på DMJX.
- Afvikles både på DMJX i Aarhus og på DMJX i København.
- Der er begrænset antal pladser begge steder, så vi kan ikke love, at alle får opfyldt deres ønske om, hvilken by de helst vil deltage i.
Information om prøven
I ugen efter den 15. marts, som er ansøgningsfristen hos Den Koordinerede Tilmelding (www.optagelse.dk), får du adgang til et website hos os, hvor du kan læse mere om:
- Hvordan du ønsker, om du vil til prøve i Aarhus eller København.
- Hvilke tekniske krav dit udstyr skal leve op.
- Hvordan den skriftlige prøve foregår.
Forberedelse
Du skal forberede to ting for at kunne gennemføre den skriftlige prøve d. 2. maj 2026:
1) Du skal læse en tekst (bog/rapport), som vi vælger, og som du modtager nærmere besked om i ugen efter den 15. marts.
- Du skal under læsningen notere dig de 5-10 pointer, du finder vigtigst. Dem skal du arbejde videre med i en af opgaverne til den skriftlige prøve.
2) Du skal læse studieordningen for journalistuddannelsen og en tekst med tips og erfaringer om uddannelsen fra nuværende studerende. Både studieordning og tips og erfaringer får du adgang til på ovennævnte website.
- Til prøven skal du svare på en række spørgsmål om dine forventninger til uddannelsen og om din egen motivation.
3) Du skal følge med i medierne i to måneder, da en af opgaverne tester din viden om aktuelle begivenheder, som større landsdækkende danske medier har lavet journalistik om i perioden fra d. 15. februar 2026 til d. 15. april 2026.
Spørgsmålene kan fx være inden for international eller dansk politik, lovgivning, klima, kultur, økonomi, uddannelse, sundhed, erhverv eller trafik. Emner, som den almindeligt samfundsinteresserede danske mediebruger, vil støde på.
Vi tester ikke, om du har fulgt et bestemt medie, eller om du har fulgt med i alle medier, og vi ikke stiller spørgsmål, som kræver, at du har købt dig adgang til et abonnement på et medie.
Som forberedelse til testen er det en god idé at følge med i mere end et medie, ligesom det er en god idé med mellemrum at fordybe sig i en lang artikel, en podcast, en tv-dokumentar etc.
Større landsdækkende medier inden for skrift, lyd og tv kan fx være Jyllands-Posten, Politiken, TV2, Zetland, Berlingske, Information, Kristeligt Dagblad, DR, Weekendavisen, BT eller Ekstra Bladet.