

Journalistik
Kan du stille skarpt?
Kan du stille skarpt?
Det kræver ingen bestemt uddannelse at blive optaget på Journalistuddannelsen, men alle ansøgere skal til den årlige optagelsesprøve.
Du skal søge om at komme til optagelsesprøve til Journalistuddannelsen via optagelse.dk, kvote 2.
Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00 – ligegyldigt om du ønsker at starte på Journalistuddannelsen i september eller februar.
Søg om optagelse på Journalistuddannelsen på www.optagelse.dk
KOT-nummeret for Journalistuddannelsen er: 50310.
Du skal IKKE selv uploade et CV eller bilag såsom motiveret ansøgning eller anbefalinger.
Ansøgere uden digitalt ID (NemID/MitID) skal sende deres underskriftsside til DMJX via dette link eller aflevere den på højskolen. Underskriftssiden skal være DMJX i hænde senest kl 12.00 den 15. marts.
Bliv klogere på optagelse via kvote 2 hos eVejledningen.
Du kan godt søge om optagelse på flere uddannelser samtidig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Men vær opmærksom på, at nogle af uddannelserne har optagelsesprøver, der kan ligge på samme tidspunkt.
Du kan derfor blive nødt til at vælge, hvilken optagelsesprøve du vil deltage i, da du skal være til stede til alle optagelsesprøver for at blive taget i betragtning til studiet.
Når du har søgt om optagelse, skal du løse nogle opgaver for at blive inviteret til optagelsesprøve.