Skip to main content

Clara Prior-Knock

Kreativ direktør - Uncle Grey
Kontor: København
Email: writeme@claraprior.com
LinkedIn

Hvem er du?

Jeg hedder Clara, og jeg er 50% håndværker og 50% troublemaker. 100% hos Uncle Grey.

Ud over mit “rigtige arbejde” sidder jeg i bestyrelsen for Creative Circle, og så har jeg været med til at starte og drive Tekstlinjen og Ministeriet for Kreative Reklamekvinder, som er en platform for kreative kvinder i Danmark

Hvad er dit arbejdsområde? Dine arbejdsopgaver:

Jeg er kreativ direktør, så mine arbejdsopgaver er primært overordnede konceptuelle retninger. Men tekstforfatning er mit håndværk, og det kan jeg simpelthen ikke lade være med at bruge i hverdagen i mit arbejde for kunder som Canon, Haribo, TV2 og nogle af vores internationale kunder i netværket. Man skal jo træne sit håndværk – det er desværre ikke ligesom at køre på cykel.

Hvad kan jeg tilbyde som mentor:

Jeg er virkelig interesseret i, hvordan man bedst udvikler mennesker – og at gå på jagt efter, hvad der motiverer. Da jeg fik lokaliseret min egen motivation, blev det meget nemmere at vælge job, finde og lave den slags arbejde, jeg synes er sjovt – og at prioritere min tid generelt. Det tror jeg godt, man kan bruge, når man er på vej ind i branchen.

Jeg kan også tilbyde et kvindeligt perspektiv. Jeg er kreativ direktør i en branche, hvor jeg kan nævne flere kreative direktører, der hedder Thomas og Mikkel end jeg kan nævne kvindelige kreative direktører. Men ud over at kunne tilbyde et kvindeligt perspektiv, er jeg også håndværker – både på tekst og idé. Og så har jeg virkelig set mange portfolios, så jeg har også input til, hvordan sådan et virker – og hvordan det ikke virker.

Andet du gerne vil nævne:

Jeg glæder jeg mig til at lære, hvordan man er en go’ chef for den yngre generation af kreative, der er på vej ind i branchen. Hvad der motiverer, og hvad der ikke gør.