Vision og strategi
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles vision, strategi og strategiske rammekontrakt.
Vi former samfundets fælles samtaler
DMJX' bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 16. december 2025 vedtaget en ny vision for højskolen.
Vision er af ”uendelig gyldighed”, forstået på den måde, at den skal kunne holde på tværs af flere strategiperioder og indtil en fremtidig bestyrelse beslutter, at den ikke længere holder. Visionen fungerer som grundlag for at udarbejde fremtidige strategier.
Vision: Vi former fremtidens fælles samtaler
Vi møder samfundets hastige forandringer med nysgerrighed, kreativitet og mod. Vi omsætter nye muligheder og komplekse udfordringer til praksisnære, ambitiøse uddannelser på højt internationalt niveau, hvor vores studerende lærer at mestre deres håndværk, tænke kritisk og tage etisk ansvar. Vi uddanner talenter, som har viljen til ikke blot at forstå fremtiden, men til at forme og forbedre den.
Med afsæt i forskning og livslang læring samler vi kræfterne på tværs af journalistik, kommunikation, design, teknologi og forretning. I tæt samarbejde med de brancher, vi uddanner til, driver vi samtalen om, hvordan vores fag er til størst mulig gavn for både borgere og samfund.
Strategi 2023-26
DMJX uddanner studerende til at forstå, bidrage til og lykkes i de brancher, vi uddanner til – og til et samfund under hastig forandring.
På DMJX handler det ikke blot om at give karakterer, men om dannelse af hele karakteren. Vi udvikler passionerede studerende til professionelle aktører ved at give dem en solid uddannelse – og kompetencerne til at blive ved med at udvikle sig fagligt og personligt også efter deres uddannelse er færdiggjort. Vi sætter dem også i stand til modigt og kreativt at håndtere de spørgsmål, der stadig mangler fyldestgørende svar, og de udfordringer, fremtiden byder på.
DMJX medvirker aktivt til at udvikle brancherne gennem vores dimittender og gennem vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi sikrer at DMJX er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, og vi viser de studerende, hvordan man agerer bæredygtigt, ansvarligt, kreativt og engageret ved at gøre det selv.
NB: Strategien er oprindeligt udarbejdet for perioden 2022-2025, men er forlænget til også at gælde i 2026. I 2026 udvikles en ny strategi for perioden 2027-2030.
Strategisk rammekontrakt
I 2017 blev der indgået en politsk aftale om bedre rammer for ledelse på de vidergående uddannelsesinstitutioner. Som følge af denne aftale indførte Uddannelses- og forskningsministeriet de strategiske rammekontrakter til erstatning for de hidtidige udviklingskontrakter. Den strategiske rammekontrakt er er en institutionsspecifik fireårig kontrakt, der indgås mellem ministeren og bestyrelsesformanden for den enkelte institution. Læs mere om de strategiske rammekontrakter (eksternt link)