Skip to main content
Visuelle trends og tendenser i London

Visuelle trends og tendenser i London

Visuelle trends og tendenser i London

Tag med til London på 4 trendsættende dage, hvor du besøger et par af byens kreative og progressive knudepunkter. Din medrejsende underviser Louise Damgaard sørger for, at du får ladet dine inspirationsbatterier op, så du bliver endnu skarpere til dit visuelle og kreative arbejde.

Kursus i visuelle trends og tendenser

London calling to the faraway towns …

… og hele vejen til Danmark og dig, der er visual image maker – hvad enten du er producerende, redigerende eller lægger den konceptuelle linje.

På det her rejsekursus får du en enestående mulighed for at tage pulsen på London, som har været first mover inden for design, kunst og kultur i mange år. Du kommer til at mærke den kreative nerve, der løber gennem hovedstaden, og undervejs får du fyldt din værktøjskasse godt op med metoder og inspiration til dit visuelle arbejde.

Få ny inspiration

Du har måske oplevet at løbe tør for idéer og inspiration, hvilket sikkert har resulteret i lidt for mange gåture til kaffemaskinen, krøllede kruseduller i notesbogen og ørkesløse søgninger på internettet i håb om at falde over et eller andet, der kan give din idéforladte hjerne en saltvandsindsprøjtning.

Vi har det, du mangler: En inspirationstur til London, hvor du kommer til at besøge publikationer, gallerier, museer og kreative personer, der tør vise en ny, fremsynet retning – og som helt sikkert vil stimulere din visuelle tankevirksomhed.

Din ultimative guide i den kreative hovedstad

Louise Damgaard rejser med som din guide og underviser. Hun har i flere år boet og arbejdet i London som freelancefotograf og har en stor kontaktflade i byens visuelle miljø. Hun sørger for, at du får 4 indholdsrige og inspirationsmættede dage, der vil præge dit arbejde efter hjemkomst.

Det lærer du på kurset

I løbet af de 4 kursusdage bliver du trænet i at analysere og forholde dig til den visuelle kultur, du oplever undervejs.

Ved at forholde dig nysgerrigt og analytisk, opnår du en større bevidsthed om dit eget arbejde, og du kan efterfølgende være mere præcis i at udvælge og forfølge inspiration, når du skal skabe ny  visuel kommunikation.

Du kommer hjem med:

  • En større indsigt i trends og tendenser inden for billeder og kommunikation. Gennem trendscouting-oplæg og øvelser træner vi øjet og bliver opmærksom på visuelle strømninger og tendenser, og hvordan du fremadrettet kan anvende denne metode i din egen praksis. 
  • Nye ideer og redskaber til dit arbejde som visuel kommunikatør. Vi besøger byens visuelle kunstnere og redaktioner, og forstår, hvordan kommercielle og kunstneriske udtryk kan forenes. Gennem kreativitetsøvelser er der fokus på proces og åbning af nye udtryk, som kan bruges i fremadrettede arbejdsprocesser og i hverdagen. Samtidig bruger vi byens udtryk og museer til en analyse og diskussion af formidlingen som et spejl af samtiden. 
  • En større bevidsthed om dit eget visuelle arbejde. Med kameraet i hånden gennem Londons gader træner vi øjet og kommer tilbage med fotografier, som vi sammen kuraterer, analyserer og sætter i en personlig storytelling. Du vil dygtiggøre dit (foto)grafiske blik, og blive mere bevidst om dit visuelle udtryk. 

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen kommer i stor grad til at basere sig på besøg rundt omkring i byen med de røde dobbeltdækkebusser.

Du og dine medkursister besøger steder, som er frontløbere inden for mode, design, kunst og kultur. Du kommer til at mærke den skabertrang og den vilje og lyst til at producere og udgive visuelt materiale, som findes hos den kreative, udøvende branche i London.

Undervejs skal du og dine medkursister selv skabe jeres egne billeder og observationer som udmunder sig i et samlet moodboard, som du kan bruge i dit arbejde, når du kommer hjem til redaktionen, kontoret eller atelieret.

Kurset er for dig

Du er fx fotograf, art director, grafisk designer, nyhedsgrafiker, redaktionssekretær, fotojournalist eller billedreporter.

Du kan både være producerende, redigerende eller være den, der lægger den redaktionelle og  konceptuelle linje i et firma eller organisation.

Praktiske informationer

Kurset kommer til at foregå i London (surprise), og varer 4 dage. Hotel er inkluderet i prisen. Mad undervejs, entré til diverse besøgssteder og transport til London står du selv for.

OBS

Vi anbefaler, at du sørger for at sikre, at din rejse til er refundérbar. Skulle det uheldige ske, at vi må aflyse eller flytte kurset er DMJX ikke ansvarlig for tab i forbindelse med fx tog-, fly- eller busbilletter, der ikke kan refunderes.

Det inkluderede hotelophold kan ikke fravælges.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- London
- London
- London
- London
Undervisere: Louise Damgård Andersen
Kursustype: Kursus
ECTS point: 0
Kursusnummer: 25049948598
Pris: DKK 24.900,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

Louise Damgaard Andersen

Louise Damgaard Andersen

Louise har i flere år boet og arbejdet i London som freelancefotograf og har en stor kontaktflade i byens visuelle miljø. Hun har en bachelor i Fashion Photography fra London College of Fashion og en kandidat i Visuel Kultur fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet for magasiner og modehuse, bl.a. The New York Times Style Magazine, Dazed & Confused, i-D, AnOther magazine, Damir Doma og Givenchy.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt