Skip to main content
Kursus – Den perfekte videofortælling

Den perfekte videofortælling

Du lærer at lave veltilrettelagte videofortællinger, der sidder i skabet hver gang. Efter kurset har du teoretisk og praktisk viden om alle de delelementer – idé, manus, optagelse og redigering – der tilsammen skaber den perfekte fortælling i levende billeder.

Derfor skal du tage kurset

I løbet af kurset bliver du totalentreprenør inden for videoproduktion.

Du får overblik over og hands on-erfaring med hele processen – fra de første streger og tanker på notesblokken til storyboard, optagelse, redigering og finish. Til slut har du den perfekte videofortælling med den varighed og tilpasset den platform, der passer til dine behov.

Undervejs på kurset får du et hav af tips, modeller og værktøjer, der gør dit arbejde med at skabe videofortællinger meget lettere.

Du kommer også til at se en masse klip fra tv, film, reklamer, webdoks, musikvideoer og comedy (din underviser har samlet mere end 200 gode eksempler) som hver især har en dramaturgisk eller journalistisk pointe, du kan stå på skuldrene af i dine egne produktioner.

Du kommer til at se klip fra prisvindende dokumentarer som Kandis for livet, Muldvarpen, Maradona, Klovn, Gravity, Godfather og The Revenant – og utallige andre bidder fra stærke og alsidige fortællere som Christoffer Guldbrandsen, Adam Price, Stanley Kubrick, Jimmy Fallon og David Attenborough.

Det lærer du på kurset

Vi stiller skarpt på filmiske arbejdsmetoder, og du lærer at arbejde i scener, skabe intense stemninger og bygge op til din fortællings vendepunkter. Du lærer også at arbejde med PKP- og PLOT-modellerne, som du kan bruge både når du producerer korte og lange videoformater. På kurset lærer du kort og godt at

  • planlægge, filme, klippe, redigere og færdiggøre en videofortælling
  • bruge 3 akts-modellen til at strukturere din fortælling
  • fortælle i scener og billeder frem for ord
  • genkende den gode histories indre og ydre struktur.

 

 

 

Kurset er for dig

Kurset er for dig, der vil producere videofortællinger til diverse platforme. Metoderne er let tilgængelige og kan læres af de fleste, der har en smule flair for video i forvejen. Du kender allerede de grundlæggende greb inden for videoproduktion, men vil gerne bygge ovenpå og savner inspiration til at rykke dig til næste niveau.

Du er nok journalist, videojournalist, tilrettelægger, fotograf, klipper eller kommunikatør – og du vil gerne blive bedre til at fortælle historier i levende billeder.

Sådan foregår undervisningen

Kursets omdrejningspunkt er sessions og oplæg med viden og teori baseret på konkrete eksempler, med få afstikkere til workshops og praktiske øvelser. Målet er, at du kan levere en færdigproduceret videofortælling ved kursets slutning.

Det er ikke nødvendigt at medbringe kamera, men du skal medbringe redigeringsudstyr (kun til de to sidste sessions). Du vælger selv, hvilket redigeringsprogram, du vil bruge under kurset, og der vil være teknisk support på gængse programmer som Adobe Premiere Pro og Final Cut Pro.

Det er en fordel, hvis du har adgang til redigering imellem kursusgangene. 

Eksamen

Kurset afsluttes med aflevering af en skriftlig eksamensopgave, der består af to dele: en videoproduktion og en refleksionsrapport, som bliver bedømt efter 7-trinsskalaen med intern censur.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. for faglitteratur til kurset.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Eksamen:
Undervisere: Kristian Frederiksen
Kursustype: Diplom
ECTS point: 10
Kursusnummer: 2410233005
Pris: DKK 22.950,- Momsfritaget
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Niveau

Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang

Kurset har et omfang på 10 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav

For at blive optaget på kurset skal du mindst have

  • en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

 

Undervisere på dette kursus

Gæsteunderviser - Kristian Frederiksen

Kristian Frederiksen

Kristian er en af ganske få journalister, der både kan tilrettelægge, klippe og filme sine egne dokumentarer. Han har produceret mere end 1.000 tv-historier og er samtidig en af landets mest erfarne kursusledere med over 200 kurser bag sig i både Danmark, Sverige og Norge. Kristian arbejder til dagligt hos TV 2 Dokumentar, hvor han klipper og tilrettelægger faktaprogrammer.

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt