Vibe coding – byg interaktive historier uden at skrive kode
Vibe coding – byg interaktive historier uden at skrive kode
Drømmer du om at bygge små grafikker, quizzer, tests eller andre interaktive elementer ind i dine artikler? Og er du træt af, at det altid skal gennem it-afdelingen? Så vil vi gerne byde dig velkommen til "Vibe Coding", hvor dit sprog er dit kodesprog.
Derfor skal du tage kurset
Tidligere krævede det kendskab til HTML, CSS og JavaScript at bygge en interaktiv beregner eller en bevægelig grafik. Med AI-modeller som Claude og ChatGPT er vi trådt ind i en tid med "Vibe Coding". Her handler det ikke om at kunne skrive kode, men om at kunne beskrive en idé, en funktion og et udtryk så præcist, at teknologien bygger det for dig. Det er lidt af en gamechanger for os, der aldrig har knækket koden.
På en enkelt dag lærer du at gå fra en løs tanke til et færdigt, interaktivt element, du kan integrere direkte i din artikel eller på din hjemmeside som f.eks. en datavisualisering, en test eller et interaktivt kort eller en beregner.
På kurset lærer du at:
- forstå Vibe Coding-metoden og hvordan du taler til/viber med AI-modellen
- få gode idéer til elementer, der vil understøtte din historie og budskab fremfor blot at være en ligegyldig effekt
- bygge elementer som f.eks. interaktive kort, quizzer, "test dig selv"-beregnere, avancerede datavisualiseringer eller små simulatorspil
- fejlfinde med naturligt sprog: Du lærer, hvordan du retter fejl og justerer løsningen ved blot at tale til koden
- integrere i dit CMS, dvs. du får styr på, hvordan du flytter koden fra AI-værktøjet til din egen platform.
Hvad kan du bruge det til?
Vibe coding åbner døren til det forjættede kode-land, så du selv kan skabe mere engagerende og fastholdende journalistik og kommunikation med små interaktive elementer.
Som journalist kan du f.eks. bygge en interaktiv beregner, hvor læseren kan se, hvordan en ny politisk reform rammer deres privatøkonomi.
Eller en interaktiv graf, hvor brugeren selv kan filtrere i datasættet og se resultatet, når man ændrer variablerne.
Som kommunikatør kan du f.eks. bygge en interaktiv guide eller test, der hjælper brugeren eller borgeren med at forstå en sammenhæng eller vælge en løsning.
Det skal du medbringe
For at få mest muligt ud af dagen, skal du medbringe din egen computer og have adgang til følgende tjenester:
Claude. Pro abonnement (18 EUR/mdr): Vi fokuserer særligt på "Artifacts"-funktionen, som er guldstandarden inden for vibe coding lige nu.
ChatGPT. Plus abonnement ($20/mdr): Som alternativ eller supplement.
Cursor. Hobby-abonnement (gratis): En AI-kode-editor, som vi kort introducerer til de mere avancerede opgaver.
Kurset er for dig
Kurset er for dig der er journalist, kommunikationsmedarbejder eller indholdsproducent og som ønsker at lave egne små interaktive visuelle elementer i dine historier, men som ikke (nødvendigvis) kan kode i forvejen. Du behøver altså ingen forudgående erfaring med kodning. Hvis du kan forklare din idé på dansk eller engelsk, kan du lære vibe coding.
Sådan foregår undervisningen
Dagen er hands-on. Efter en kort introduktion til vibe coding kaster vi os over konkrete opgaver, der går fra de mere bundne til mere frie, der kan bruges i ens eget arbejde. Vi runder med at se nogle af løsningerne og berøre de etiske og tekniske begrænsninger: Hvornår er AI-kode ikke sikker nok? Hvornår skal du alligevel have fat i en "rigtig" udvikler? Og hvem ejer egentlig koden?
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
Undervisere på dette kursus
Søren Pedersen
Digital udviklingschef på TV 2-regionerne. Uddannet i statskundskab og filosofi. Skriver på Mediawatch om medier og teknologi – og på Twitter under navnet @systemaddict.
Boy Repenning
Specialist i digitale løsninger og AI på Jyllands-Posten. Udvikler alt fra små, effektive redaktionelle værktøjer til større interaktive journalistiske fortællinger, ofte med AI-baserede kodeværktøjer som afsæt. Underviser regelmæssigt i kodning og kunstig intelligens på journalistuddannelsen på DMJX med fokus på, hvordan teknologien kan bruges direkte i det journalistiske arbejde.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Stine Amstrup Borch
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren