Skip to main content
Kursus – Contentstrategi, sådan gør du

Contentstrategi - sådan gør du

Du får styr på din contentproduktion og lærer at arbejde planlagt med dit indhold fra uge til uge. Din underviser Jesper Overby sørger for, at du efter kurset arbejder i et strategisk funderet workflow, der passer til din hverdag – så du får mere luft til at skabe relevant indhold.

Derfor skal du tage kurset

Har du styr på din contentstrategi? Hvis du trækker lidt på det, så læs videre…

Det her kursus er til dig, der ønsker en systematisk og enkel tilgang til contentproduktion. Derfor er fokus at få skabt en strategisk retning for dit indhold på tværs af digitale kanaler, og derefter at give dig nogle værktøjer til at skabe rammer, som er optimale at arbejde i.

På den måde får du både skærpet retningen for dit indhold, dine muligheder for at følge den og samtidig skabe relevant indhold: Et fast workflow giver luft og frihed til skabe endnu mere relevant content.

Det er frustrerende for enhver kommunikationsblæksprutte, når den strategiske retning mangler, er uklar eller kun delvist defineret, for det går ud over indholdet (og dig).

Det kan vi gøre noget ved!

Vi får skabt et strategisk formål med jeres content, defineret contentemner, der kan udfolde alle de gode budskaber og et workflow, som giver dig mulighed for at lykkes. Det hele bliver serveret på en måde, der er tilpasset din virkelighed i kommunikationsbranchen.

Du skal nemlig kunne bruge det hele fra det øjeblik, du vender tilbage til kontoret.

På kurset lærer du at

  • definere et strategisk formål med dit indholdsarbejde
  • udvikle relevante contentemner på baggrund af dit strategiske formål
  • planlægge contentproduktion, så du får mere tid til at udvikle relevant content
  • sætte en retning og skabe nogle rammer, der gør det nemmere og sjovere at arbejde med content til digitale og sociale medier. Work smarter, not h… du ved!

Kurset er for dig

Du arbejder med kommunikation, sociale medier og producerer sikkert indhold til flere forskellige kanaler, fx hjemmesider, nyhedsbrev, sociale medier eller intranet. Det kan være opslag på sociale medier, indhold til nyhedsbrev eller artikler til hjemmesiden.  

Du producerer meget indhold og har brug for at kunne planlægge og producere det på en enkel og smart måde, der virker og samtidig skærper kvaliteten.

Måske er du ene kommunikationsblæksprutte i en mindre organisation, eller du har ansvar for indholdsproduktionen i en større organisation med mange stakeholders. Du mangler en klar retning med dit indhold og nogle rammer, som giver dig systematik mere end den ad hoc-tilgang, du sidder i netop nu.

Kurset forudsætter, at du har erfaring med kommunikation, contentproduktion og sociale medier, men savner nogle bedre workflows, der gør produktionen effektiv uden at gå ned på det kreative. 

Sådan foregår undervisningen

Kurset består af underviseroplæg og workshop, hvor du skal i sving. Du skal tilpasse undervisningens indhold til din hverdag, så du kan anvende det, når du kommer tilbage på din pind. 

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskolel, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen 

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Undervisere på dette kursus

Jesper Overby

Jesper Overby Andersen

Jesper Overby er tekstforfatter, konceptudvikler og content creator fra reklamebranchen, hvor han har arbejdet for nogle af de største (og mindste) brands på digitale og sociale medier. Han har erfaring med både store kampagner og kontinuerlig drift af tilstedeværelse på tværs af kanaler – han har både sin erfaring og velafprøvede værktøjer med til dig. Og ja, så har han helt sikkert også sin hat og sit gode humør med!

Jesper Overby Andersen
Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt