Styr kommentarsporet: Moderation på sociale medier

På dette kursus lærer du at moderere samtalen med brugerne, så du kan sikre den gode tone, nedtrappe konflikter, håndtere kriser og undgå shitstorms på sociale medier. Kursus for social media managers og community managers.

Samtalen på sociale medier er ikke altid pæn
Er du community manager eller bestyrer af en virksomheds Facebook-side, Instagram-profil, LinkedIn-gruppe eller YouTube-kanal, er det ikke længere nok kun at poste indhold.

For brugerne vil tale med dig - og med hinanden - og det er din opgave at holde samtalen på sporet.

Og at lede og moderere samtalen på en Facebook-side, i en LinkedIn-gruppe eller i en Instagramtråd, er et håndværk, der kræver både sproglig finesse og forståelse for grundlæggende sprogpsykologi.

Din rolle som moderator
Din rolle som moderator er en blanding af spilfordeler, politibetjent og pædagog.

Du skal kunne lede samtalen i den rigtige retning og sørge for at alle holder øjenene på bolden, du skal håndhæve sidens regler uden at komme i klammeri med brugerne og du skal sørge for at holde humøret højt mens du lærer en kommentartråd at tale ordentligt til hinanden.

Du skal desuden kunne reagere hurtigt, når der er optræk til ballade - både ved at svare hurtigt, men også ved at eskalere en eventuel problemsag ind i organisationen.

Hold den gode tone og undgå kriser på sociale medier
På dette kursus lærer du at forstå hvordan digitale samtaler fungerer. Og du får en grundig indføring i de teorier og metoder, der ligger til grund for god moderation på sociale medier.

Du får en række konkrete redskaber, der er nødvendige i dit arbejde som moderator eller community manager.

Du lærer at bruge sproglig finesse, at være hurtig på tasterne og evnen til at analysere en bruger baseret på to liniers tekst og et profilbillede, samt en grundlæggende forståelse for psykologien bag de mere aktivistiske brugere.

For hvornår vil de dialogen med jer - og hvornår er de i kommentarsporet for at drille, for at påvirke politisk, for at sprede fake news eller for at afspore debatten?

Kurset har fokus på de svære samtaler. Du lærer at håndtere de svære dele af moderation, som vrede kunder, brugere der lyver,  trolling og shitstorms.

Du får konkrete modtaktikker til trolling, og du lærer at moderere de kunder, der gerne vil dialogen med jer, men som er rasende.

Få en brugbar moderationsmanual med hjem
På kurset udarbejder du en moderationsmanual, som dokumenterer både stil, tone-of-voice og beredskaber for jeres organisation på de forskellige platforme, I bruger.

Del den med dine kolleger, så alle er forberedt på de digitale samtaler.

På dette kursus lærer du, at:

  • forstå og føre digitale samtaler på skrift.
     
  • anvende forskellige moderationstaktikker overfor forskellige målgrupper.
     
  • analysere og producere din egen organisations tone-of-voice.
     
  • håndtere forskellige typer trolde, digital chikane og digital aktivisme.
     
  • forstå hvor oplevelsen af retfærdighed kommer fra, og arbejde med den i praksis.
     
  • nedtrappe vrede på skrift ved at skelne mellem forskellige kommunikationstyper.
     
  • arbejde strategisk med konfliktnedtrappende kommunikation.

Kurset er for dig
Kurset er særligt tilrettelagt for moderatorer, social media managers og community managers på virksomheder og medier.

Du kan både være en del af et community manager-team eller være den eneste på posten, der har brug for at kunne involvere andre i moderationen, når der er fart på.

Kurset er ikke et begynderkursus. Du er allerede moderator, har prøvet at en tråd løber løbsk og evt. er blevet generet af trolling eller shitstorms.

Sådan foregår undervisning
Kursets tre undervisere er erfarne indenfor hver deres felt og vil veksle mellem grundig indføring i de teorier, der er omdrejningspunktet for kurset, og særdeles praktiske øvelser.

Du kommer til at skrive, give sparring på andres svar, analysere adfærd hos brugerne, tegne personaer, lave en moderations-simulation og meget andet.

Du skal inddrage eksempler fra din egen organisations sociale medie-profiler. Derfor skal du have adgang til de profiler du vil basere din moderationsmanual på.

Kurset har et pensum på omtrent til 500 normalsider. Teksterne er både på dansk og engelsk. Du skal købe en bog og et trykt kompendium, som skolen producerer.

Kurset består af to moduler, som hver består af to hele seminar-dage. Mellem modulerne skal du løse mindre hjemmeopgaver. Efter modulerne skal du lave en eksamensopgave.

Medbring en computer eller en tablet.

Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

På kurset møder du

Katrine Emme Thielke

Cand.mag. i Lingvistik og Informationsvidenskab. Hun er ekstern lektor på KU og underviser i “sociale medier i strategi og kommunikation” på diplomuddannelsen. Katrine underviser på dette kursus i grundlæggende sprogpsykologi og analysemetoder for digitale samtaler.

Nana Dall

Professionel konfliktmægler og har flere års erfaring med håndtering af konflikter og forebyggelse heraf. Hun arbejder som konfliktmægler og underviser, laver ledelsesrådgivning og har yderligere arbejdet med håndtering af beklagelser af klager i det private såvel som det offentlige med fokus på kunde og borgertilfredshed.

Maia Kahlke Lorentzen

Professionel konfliktmægler, cand.psyk og Kaospilot. Nana arbejder som konfliktmægler, rådgiver og underviser. Nana er medforfatter til bogen Når tasterne taler, som handler om konflikthåndtering på de sociale medier. Nana er også medforfatter til bogen Styrket Borgerkontakt. Bogen handler om borgertilfredshed og håndtering af klager. På kurset underviser hun i konfliktnedtrappende samtaler.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang
Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram