Skip to main content
Styr dine medieprojekter med AI

Styr dine medieprojekter med AI

Styr dine medieprojekter med AI

Du lærer, hvordan AI-teknologier kan optimere din styring af projekter i medieproduktioner. Efter kurset har du en dyb forståelse for, hvordan du kan implementere AI-værktøjer i dine daglige arbejdsgange som projektleder, produktionsleder, koordinator eller kommunikatør.  

Derfor skal du tage kurset 

Dette kursus er særlig relevant for dig, der arbejder i mediebranchen og gerne vil have en dybere forståelse for, hvordan AI-værktøjer kan bruges som sparringspartnere i en travl hverdag med mange forskellige projekter.

Fx kan AI assistere i forbindelse med tidsplanlægning, budgetudformning, risikoanalyser, ressourceallokering, visuel kommunikation og automatisering af processer.

Kurset er designet til at hjælpe dig med at udnytte AI’s fulde potentiale i dine projekter og daglige arbejdsopgaver. Du vil lære at træffe bedre beslutninger, optimere dine ressourcer og arbejde mere effektivt.

Du kommer fx til at arbejde med værktøjer som ChatGPT, Copilot, NotebookLM og Hunch.

Det lærer du

Du får hands-on-erfaring med AI-værktøjer, der kan effektivisere dit workflow og styrke dine arbejdsgange. Ved kursets afslutning vil du være i stand til at anvende AI til at styre dine projekter i din hverdag. Derudover kommer du på forkant med det teknologiske fremskridt og fremtidssikrer dine kompetencer.  

Efter kurset har du forståelse for: 

  • hvilke AI-værktøjer, der kan optimere og effektivisere styring af dine medieproduktioner 
  • hvordan du kan bruge AI-værktøjer som assistenter og samarbejdspartnere i din dagligdag 
  • hvordan du udvikler en konkret implementeringsplan for brugen af AI i dine egne projekter og processer. 

Kurset er for dig 

Du er projektleder, produktionsleder eller koordinator og ønsker at effektivisere dine arbejdsprocesser med AI-teknologier.

Du kan også være leder, der har til opgave at implementere innovative teknologier og drive organisatorisk forandring.

Eller du kan være kommunikationsmedarbejder, der ønsker at optimere dine daglige arbejdsprocesser gennem AI.

Du kender til de mest basale AI-begreber og kan anvende AI til simple opgaver og ønsker at opnå større viden om hvordan AI og projektledelse praktisk og teoretisk kan komplementere hinanden, og du ønsker at blive inspireret til at anvende nye prompts og tilgange i din hverdag – og ikke mindst til styring af dine medieproduktioner.

Sådan foregår undervisningen

Kurset kombinerer teori, workshops, case-studier og praktiske øvelser for at sikre, at du kan gå direkte tilbage til din arbejdsplads og anvende dine nye færdigheder i dine arbejdsprocesser.

Den første dag introduceres du til forskellige AI-værktøjer (fx ChatGPT, Copilot, Gemini) og deres relevans for projektstyring i arbejdet med en medieproduktion. Du får en solid forståelse for, hvordan AI kan optimere dine processer og projekter i dagligdagen.

På dag 2 arbejder du med specifikke AI-værktøjer, herunder LLM’er og andre relevante værktøjer, og øver dig i, hvordan du kan bruge dem i dine egne projekter.

På dag 3 udvikler du en skræddersyet AI-integreringsplan til dine egne medieprojekter samt en strategi for, hvordan AI integreres i eksisterende arbejdsprocesser med en trin-for-trin vejledning.

Alt i alt går du fra kurset med praktiske færdigheder og strategier til at anvende AI effektivt i din hverdag i mediebranchen. 

Sted 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Tid

Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.

Det indgår i prisen  

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Undervisere på dette kursus

Anna Stecher

Anna Stecher

Anna er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København, hvor hun underviser i projektstyring, TV- og videoproduktion og Excel. Hun har erfaring som produktionsleder fra både TV SYD og DR.

Anna Stecher
Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt