Skip to main content

Explainervideo og infografik: Nye formidlingsformer på Herning Bibliotekerne

For Herning Bibliotekerne lavede vi tre skræddersyede kursusdage fyldt med inspiration og værktøjer om nye, visuelle formidlingsformer. Med særligt fokus på at producere explainervideo og video i kort format.

På Herning Bibliotekerne har de givet sig selv den udfordring, at de vil producere e-lærings-videoer på 5 minutter om hverdags-IT til deres portal eKurser.nu. De scannede derfor markedet for kurser i e-læring, men fandt kun lange kursusforløb, der ikke var relevante nok for deres 5-minutters-format. 

Så snakkede vi os frem til, at det var noget med at blive klogere på et journalistisk format, hvor vi så skal sørge for, at der kommer noget læring ind i det. Og her var explainer-formatet måske svaret på den udfordring

Grete Ninette Halling, bibliotekar ved Herning Bibliotekerne

Derefter vakte et par DMJX-kurser opmærksomhed: Nye videoformater på web og mobile enheder og Explainervideo: Storytelling på 60 sekunder. Grete Ninette Halling tog kontakt til underviseren på et af kurserne, som viste sig at være DMJX's helt egen e-lærings-ekspert. Et møde mellem to DMJX-undervisere og Herning Bibliotekerne kom i stand. 

"Vi havde en rigtig god dialog med underviserne inden kurset. De var gode til at forstå, hvad vores behov var, og hvad der skulle til for at hjælpe os, siger Grete Ninette Halling."   

To kursusdage plus en efterfølgende opsamlingsdag 

Løsningen blev et kursusforløb, hvor medarbejdere fra Herning Bibliotekerne kom på besøg på DMJX i Aarhus ad to omgange: Først til to kursusdage fyldt med masser af viden, værktøjer og øvelser, samt plads til løbende at stoppe op og diskutere deres e-lærings-projekt. Og en måned senere kom de igen til en opsamlingsdag med udgangspunkt i deltagernes egne produktioner siden sidst.   

Herinde er vi enige om, at vi fik virkelig meget med os på kurset. Både hvad angår nye redskaber og introduktion til det her explainerformat. Underviserne var gode til at tilrettelægge dagene efter vores behov, siger Grete Ninette Halling. 

Der er særligt ros til DMJX's tilgang til selve undervisningen, som var meget praktisk orienteret. 

Vi fik nogle gode øvelser, der kunne gøre os skarpere på indhold og målgruppe. Underviserne var i det hele taget enormt gode til at få os i gang med at lave øvelser. Og det er jo det, man lærer af, siger Grete Ninette Halling. 

Kontakt os

Tag næste skridt her

Kontakt os, hvis du har brug for at vide mere om vores virksomhedskurser. Vi er klar med faglig sparring og idéer til jeres fælles kompetenceløft.

Hvis du allerede ved, hvad I vil have, er det også her, du bestiller jeres virksomhedskursus.

Tag fat i os via e-mail eller telefon for en uforpligtende dialog.