Skip to main content
Kursus – Skriv effektive nyhedsbreve der bliver åbnet og læst

Skriv effektive nyhedsbreve, der bliver åbnet og læst

Skriv effektive nyhedsbreve, der bliver åbnet og læst

Du lærer at skrive bragende gode nyhedsbreve, som din modtager åbner, læser og reagerer på (hvorfor ellers overhovedet skrive dem?) Din underviser Christina Klitsgaard sørger for, at du efter kurset har en værktøjskasse med verdens dokumenteret bedste copywriting-modeller, så du uden tvivl og tøven kan skrive hurtigt, selvsikkert og mere effektivt.

Derfor skal du tage kurset

Copywriting er hverken en del af pensum på journalistuddannelserne og på andre uddannelser i grundlæggende kommunikation. 

Det betyder, at du som journalister eller kommunikatører, der har nyhedsbreve som en del af din jobbeskrivelse, ikke har de værktøjer, der er afgørende for at skabe brugerorienteret indhold, som engagerer læserne.

Mens fx journalistik har til formål at informere, så har nyhedsbrevs-copywriting til formål at transformere. 

Mange ansatte inden for journalistik og kommunikation ’prøver sig frem’, fordi de mangler de grundlæggende copywriting-værktøjer, der er afgørende for hvordan modtageren reagerer på budskabet. 

På kurset her får du metoderne, principperne og modellerne til at skrive, så dine læserne åbner, klikker og reagerer – fx køber, skriver tilbage, ringer, booker et møde etc.

Hvad er særligt godt ved nyhedsbreve?

Nyhedsbrevet er den kanal, der har den højeste ROI (Return on Investment). Et nyhedsbrev har en gennemsnitlig ROI på faktor 44. 

Til sammenligning har en husstandsomdelt tryksag en ROI på faktor 7, SEO (søgemaskineoptimering) har en ROI på faktor 22. 

Taler vi sociale medier, så skaber et nyhedsbrev i gennemsnit 5 gange højere engagement end fx et opslag på LinkedIn eller en annonce på Facebook.

Årsagen til, at netop nyhedsbrevet er så effektivt er, at det er baseret på ’permission marketing’ – altså at modtagerne selv har givet samtykke til at modtage nyhedsbreve fra netop denne afsender. 

Annoncer – om de er trykte eller digitale – er ’interruption-marketing’, altså det, vi kalder ’forstyrrelses-markedsføring’, som modtageren ikke selv har bedt om.

Det lærer du på kurset

Efter 2 dage på kursusbænken:

  • Har du alle forudsætninger for at skrive nyhedsbreve som en pro-copywriter (= nyhedsbreve, der fænger og fastholder læseren fra fængende emnelinje hele vejen ned til dit overbevisende call-to-action).
  • Er du i stand til at skrive om det samme emne, produkt eller ydelse på vidt forskellige måder (= slut med at føle, du gentager dig selv i ét væk. Nu kan du variere – til glæde og gavn for både dig selv, den virksomhed du er ansat i – og jeres læsere).
  • Har du et arsenal af copywriting-modeller, du kan hive frem og skrive selvsikkert efter – også de dage, hvor du har travlt eller er top-presset af en chef, der smider endnu en (haster)tekst på dit skrivebord.
  • Har du en ‘plug’n play’-prompt-guide lige ved hånden, der gør dig i stand til at gå fra ‘jeg er død indeni’ til ‘Fed idé – nu ved jeg hvordan jeg skriver det her!'. 

Kurset er for dig

Dette kursus er for journalister, kommunikatører og ansatte inden for e-mailmarketing i en virksomhed, institution, forening eller NGO. Din opgave er at skrive e-mails (og andre tekster), som skal få modtagerne til at reagere (fx købe et produkt, bestille et rådgivningsmøde, tilmelde sig et webinar eller melde sig som frivillig).

Kurset er for både nybegyndere og erfarne journalister og kommunikatører med et ønske om at blive endnu bedre til at skabe relevant brugerorienteret indhold, som skaber målbare resultater (dvs. får modtagerne til at foretage sig en specifik handling).

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen bliver afviklet over 2 dage, og veksler mellem teori, oplæg og skriveøvelser. Kurset er praksisnært med afsæt i egen praksis. Du bliver bombarderet med eksempler som du direkte kan overføre til dine egne nyhedsbreve.

  • Dag 1. Du introduceres til grundlæggende copywritingprincipper, de klassiske modeller og til hvordan ChatGPT kan anvendes som et hjælpe-værktøj i skriveprocessen.
  • Dag 2. Du præsenteres for yderligere 5 effektive copywriting-modeller og lærer hvad hver models styrke er og hvordan du bruger dem i praksis til at variere nyhedsbreve og raffinere skriveteknikker. 

Alle modeller er inklusiv ChatGPT-hjælpe-prompts til hurtigt at få hul på en tekst – og få et første udkast.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N

Tid

Vores 1-dagskurser kører fra kl. 10-16. Kurser, der forløber over flere dage, kører fra kl. 10-16 på første kursusdag og fra kl. 9-16 de øvrige dage. Vi tager forbehold for ændringer, og du modtager en mail med de præcise tider for netop dit kursus.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du får desuden et komplet kompendium på 60 sider med alle modeller, eksempler og prompts med hjem. Nemt at slå op i, så du får modellerne brugt med det samme, du er tilbage på dit arbejde.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, Aarhus
- DMJX, Aarhus
Undervisere: Christina Klitsgaard
Kursustype: Kursus
ECTS point: 0
Kursusnummer: 2505142446
Pris: DKK 8.900,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Christina Klitsgaard

Christina Klitsgaard

Tekstforfatter og specialist i e-mailmarkedsføring. Christina har en original, ligefrem og resultatorienteret tilgang til at skrive nyhedsbreve. Hendes personlige og livlige skrivestil er smittende. Hun har i årevis været foregangskvinde i kampen for at få marketingtyper til at forstå, at e-mails er verdens billigste og bedst konverterende salgskanal. Christina har de sidste +15 år undervist og rådgivet tusindvis af kursister.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt